Udskiftning af harddisk / SSD
Der er flere forskellige symptomer på, at harddisken i din computer er defekt. Når du indleverer din computer til fejlsøgning, foretager vi en analyse af harddiskens overflade. Hvis harddisken har fejl (bad sectors) er det nødvendigt at udskifte den. Symptomer på en defekt harddisk kan være en eller flere af følgende: computeren virker langsom eller går i stå, styresystemet kan ikke starte, fejlmeddelelse når styresystemet starter.
Sådan gør du hvis harddisk / SSD er defekt
Luk for computeren med det samme, indleverer computeren til en fejlsøgning og analyse af disken og få foretaget en sikkerhedskopi inden skaden forværres.
Hvis harddisken har mange skader, kan det være vanskeligt at udlæse en sikkerhedskopi, og det kan derfor være nødvendigt at foretage datagendannelse / data recovery, som du kan læse mere om her. Når dine data er i sikkerhed, kan du vælge at få en identisk eller større harddisk / SSD monteret i computeren.
Fordele ved at udskifte harddisk med SSD
I det følgende vil vi kort gennemgå de to vigtigste argumenter for hvorfor du skal udskifte din gamle harddisk med en SSD (solid state drive) samt hvilke fordele du får med en SSD i din computer.
En klassisk harddisk består af roterende diske og mekaniske dele. Den er derfor meget følsom over for stød og rystelser. Harddiskens konstruktion er ligeledes årsag til, at der oftest skabes en flaskehals i computerens ydeevne.
Hvad er en SSD?
En SSD består af en chip og indeholder altså ingen mekaniske dele eller roterende diske. Dette er med til at øge diskens stabilitet samt modstandsdygtighed over for stød og rystelser betydeligt. Yderligere, men også primært, giver SSD disken op til dobbelt så høj dataoverførselshastighed samt betydeligt lavere søgetid end den klassiske harddisk.
Alt i alt giver en SSD oplevelsen af en ny og hurtigere computer og er dermed en yderst fornuftig investering og samtidig godt for både pengepung og miljø.
Professionel it-support til private
Vi har mere end ti års erfaring inden for it-support til private og som ekstern it-afdeling for virksomheder. Når du vælger os får du derfor høj service og kvalitet samt pålidlig rådgiving til valg af de rette løsninger og det rette udstyr.
Vi har stort fokus på klar kommunikation lige fra rådgivning og vejledning til køb, levering, opsætning og introduktion samt opfølgning. Således får du altid klar besked i løbet af både rådgivning og købsproces herunder et detaljeret tilbud der leveres uden efterfølgende overraskelser.