fbpx Skip to content

Har du dårlig wifi-signal?

Sådan kan du forbedre wifi-signalet til, at dække bedre i dit hjem eller virksomhed:

  1. Placér din router på højt og åbent sted i huset eller virksomheden
  2. Skift til et wifi der kun anvender 2.4Ghz
  3. Flyt din computer og øvrige enheder tættere på routeren
  4. Installér wifi-extender løsning
  5. Installer en ethernet over power løsning
  6. Installer en wifi mesh løsning
  7. Træk netværkskabler og installer access points

I det følgende vil vi uddybe de forskellige muligheder.

1. Placér din router på højt og åbent sted i huset eller virksomheden

Ved at placere din router højt og åbent giver det wifi-signalet mulighed for at nå længere rund i huset. Wifi-signalere sendes afsted i bølger, og hver gang det passerer et materiale falder signalets styrke. Wifi signalet har sværest ved at passere materialer som metal, jern, sten og beton og lettere ved at passere træ, pap, glas, gips etc.

2. Skift til et wifi der kun anvender 2.4Ghz

Som nævnt ovenfor udsendes wifi-signaler i bølger. Bølgernes længde måles i Ghz. Jo længere bølger, jo lavere Ghz og hastighed. Tilgengæld kan de lange bølger passere flere materialer (både hårde materialer og luft) og dermed også nå længere ud i dit hus. De fleste routere giver mulighed for at oprette et SSID til både 2.4Ghz og 5Ghz således at du selv kan vælge den bølgelængde der giver det bedste signal når du kommer længere væk fra routeren.

Standardopsætningen i din router vil typisk være et SSID der kombinerer 2.4Ghz og 5Ghz. Her er det op til din enhed selv at vælge det netværk med bedst signalstyrke. Udfordringen er at din enhed ikke altid selv er i stand til at vælge den det frekvensbånd med det bedste resultat.

Det resulterer i at du vil opleve en dårlig wifi-dækning, dårlig signal styrke, lang responstid, langsom downloadhastighed eller at du jævnligt mister forbindelsen helt. Det er derfor en fornuftig og billig løsning sammenlignet med alternative løsninger.

3. Flyt din computer og øvrige enheder tættere på routeren

Yderst logisk og simpel løsning, men ikke altid den nemmeste. Da de fleste mennesker vægter indretningen af deres bolig over wifi-dækningen er denne løsning typisk kun en man tyer til i et akut tilfælde. Uanset hvad er det en hurtig og effektiv løsning at rykke din computer, mobiltelefon, tablet, printer, tv eller øvrige enheder tættere på routeren for at forbedre wifi-signalet.

4. Installér wifi-extender

En wifi-extender er et andet kvik fix, som på meget kort tid og for næsten ingen penge kan forbedre wifi-signalet i dit hus. En wifi-extender opfanger det trådløse signal fra din router og sender det videre med sin egen antenne. Wifi-extenderen må derfor ikke sidde særlig langt fra routeren, men dog så langt væk at den dækker huset bedre end routeren.

Står din router eksempelvis i den ene ende af din stue kan du placere din wifi-extender i den anden ende af stuen så der i lige linje ikke er nogen eller kun få materialer som wifi-signalet skal penetrere.

Wifi-extenderen er ikke en løsning som vi vil anbefale som permanent løsning, men kan som midlertidig løsning fungerer nogenlunde.

5. Installer en ethernet over power løsning

En ethernet over power løsning anvender strøm installationskablerne i din bolig. Det gøres ved at man monterer en hovedenhed i en stikkontakt nær routeren og herimellem trækker et netværkskabel. Hovedenheden sender et datasignal ud i hele dit elnet som en ethernet over power-enhed kan opfange via et andet stik i huset. Fra denne enhed kan man udsende et wifi-signal. Denne løsning er simpel og billig men har også visse begrænsninger.

Den er sammenlignet med en wifi-extender løsning mere stabil, men tilgengæld er der en vis sikkerhedsrisici forbundet med at sende data ud i elnettet, da fremmede enheder vil kunne koble på elnettet og opfange data som ellers ville kræve adgang til din router eller wifi-koden til dit wifi-netværk.

Din nabo vil som udgangspunkt ikke kunne opfange dine data. Det er kun enheder forbundet på indersiden af din elmåler der kan forbinde til dit netværk.

6. Installer en wifi mesh løsning

Wifi mesh løsninger er efterhånden blevet ret pålidelige og stærke i deres dækningsevne, men da de i princippet fungerer på samme måde som en wifi-extender vil der altid være et hvis signaltab. Med tilstrækkelig mange mesh-enheder kan du dog opnå en meget effektiv dækning, men hastigheden vil være påvirket da der er datatab for hvert mesh punkt som dine data skal hoppe igennem og de vægge og materialer som signalet skal passere.

Hver mesh enhed skal placeres efter samme princip som din router og wifi-extender for at opnå den bedste dækning. Man kan også kombinere en mesh løsning med et enkelt træk af netværkskabel, således at eksempelvis de fjerneste rum forsynes med et mesh-punkt der er kabelforbundet til netværket, på denne måde kan du spare på trækning af netværkskabler og samtidig udnytte mesh teknologien lidt bedre.

7. Træk netværkskabler og installer access points

Den bedste wifi-løsning er at trække netværkskabler og installere access points. Når du anvender access points er det vigtigt at vælge en løsning der er centralt styret. Den centrale styring kan sikre at enheder automatisk flyttes til access points med den bedst dækning istedet for at enheden selv skal hoppe videre til næste access point. Dette giver en mere flydende oplevelse.

Vi installere rigtig mange wifi løsning hos både virksomheder, herunder kontorer, kontorfælleskaber, hoteller, campingpladser, restauranter, autoforhandlere, i boligforeninger, universiteter, skoler, museer og i private boliger, både lejligheder, huse, sommerhuse og store villaer i flere plan. Derfor ser vi også ofte at de løsninger som vores kollegaer eksempelvis ikke er centralt styret. Selvom du har en god dækning i hele huset stilles der i dag også krav til en glidende overgang mellem hver enkelt acces point, så du eksempel ikke mister forbindelse midt i et vigtigt teamskald bare fordi du går fra stue til kontor eller lignende.

Har du brug for hjælp til forbedring af din wifi-dækning?

Vi har mange års erfaring med forbedring af wifi-dækningen i mange forskellige miljøer, både inde og ude. Vi anbefaler at du tager kontakt til en af vores konsulenter for nærmere dialog om dine behov og ønsker. Så kan vi sammen finde den helt rigtige løsning, der både opfylde dine behov og dit budget.

Jonas Boutrup har over 15 års erfaring inden for it-branchen samt en kandidatgrad fra Copenhagen Business School i it-management and business economics (Cand.merc.it.). Til hverdag driver han Furesø Data. Jonas har stor erfaring med digitalisering af forretningsprocesser. Derudover arbejder han med fokus på at identificere og hjælpe virksomheder med øget udnyttelse af it-udstyr og it-systemer.