fbpx Skip to content

Microsoft 365 Copilot

Alt du skal vide om Microsoft 365 Copilot

Ah, måske ikke alt, men i hvert tilfælde det der er relevant lige nu. Der bliver jo talt meget om AI, ChatGPT og Copilot især i tech-nyheder, men også i de almindelige nyhedskanaler. Og jeg tænker at de fleste jo nok har en fornemmelse af hvad AI blandt andet kan, hvis de har prøvet ChatGPT. Hvis man ikke har prøvet ChatGPT eller Bing, og overvejer at implementere Microsoft 365 Copilot vil jeg anbefale at man starte med at prøve ChatGPT eller Microsoft Bing.

Begge tjenester er gode til at lave research på ideer, koncepter, begreber osv. De sproglige egenskaber er dog knap så gode, så du kan jo prøve at gætte hvilke dele af denne tekst der er genereret med AI. Derudover kan tekster og koder hurtigt sammenligenes eller du kan bede om at få læst korrektur på kortere tekster. Som udvikler er der også mulighed for at sammenligne og få udkast til kodning i mange forskellige sprog. Så i forholdet til effektivitet er der absolut en del at hente.

Microsoft 365 Copilot vs. ChatGPT

AI kan bruges til mange forskellige ting. Både til de funktioner du måske kender fra ChatGPT, men også til automatisering af forretningsprocesser som normalt udføres manuelt eller af meget statiske automatiseringssystemer.

Jeg har selv anvendt ChatGPT i et års tid, så mine forventninger til Microsoft 365 Copilot er begrænsede. Fordelen ved Microsoft 365 Copilot er at dine data forbliver indenfor din organisation og at Copilot har adgang til dine filer, mails osv. Det giver mulighed for nogle nye effektiviseringer ift. at overskue informationer hurtigt og nemt. Med ChatGPT har du ikke kontrol over dine data i samme omfang.

Hvad er Microsoft 365 Copilot?

Microsoft 365 Copilot er i følge Microsoft en AI-drevet assistent, der er integreret i Microsoft 365 pakken, herunder Word, Excel, PowerPoint, Outlook og Teams. Copilot kombinerer den naturlige sprogforståelse og generative AI-teknologier for at hjælpe brugere med at automatisere rutinemæssige opgaver, generere indhold og træffe datadrevne beslutninger.

Nøglefunktioner og fordele:

  • Automatisering af indholdsgenerering: Med Copilot kan brugere skabe detaljerede rapporter, præsentationer og e-mails ved blot at give en simpel prompt.
  • Dataanalyse og indsigt: Excel-brugere kan anvende Copilot til at analysere komplekse datasæt og frembringe handlingsorienterede indsigter, alt sammen i et naturligt sprog.
  • Mødereferater: For Teams-brugere kan Copilot automatisk generere referater og foreslå nye handlinger.
  • Personlige anbefalinger: Copilot lærer fra din arbejdsstil og tilbyder personlige anbefalinger for at forbedre dit arbejdsflow.

Sådan får du mest ud af Microsoft 365 Copilot

For at maksimere fordelene ved Microsoft 365 Copilot er det vigtigt at integrere det fuldt ud i dine daglige arbejdsprocesser. Start med at eksperimentere med forskellige prompts i dine foretrukne applikationer og udforsk Copilots forskellige funktioner for at se, hvilke der passer bedst til dine behov.

Microsoft 365 Copilot i Office programmer

Du kan anvende Microsoft 365 Copilot i alle de kendte Microsoft apps som Word, Excel, OneNote, Outlook etc.

Microsoft 365 Copilot har adgang til virksomhedens data

Microsoft 365 Copilot har direkte adgang til både e-mails og filer i virksomheden og kan dermed hurtigt indsamle intern information og viden ligesom den også må forventes at kunne eksekvere handlingen i fremtiden.

Se hvordan Microsoft 365 Copilot virker

Bedømmelse af Microsoft 365 Copilot

Microsoft 365 Copilot repræsenterer nye og spændene arbejdsredskaber inden for arbejdspladsproduktivitet og effektivitet. Ved at udnytte kunstig intelligens til at automatisere og optimere arbejdsprocesser, sætter Copilot en ny standard for, hvad moderne softwareværktøjer kan opnå. Uanset om du er virksomhedsleder, der søger at forbedre teamets præstationer, eller enkeltperson, der ønsker at effektivisere din arbejdsdag, er Microsoft 365 Copilot et værdifuldt værktøj, der kan hjælpe dig med at nå dine mål.

Når det er sagt er der stadig visse begrænsninger og børnesygdomme i Microsoft 365 Copilot. Den nuværende version af Microsoft 365 Copilot understøtter eksempelvis ikke dansk. Så er dit primære arbejdssprog engelsk eller andre understøttede sprog er der flere fordele ved at have Microsoft 365 Copilot integreret i Microsoft 365. Men arbejder du på dansk, kan det på nuværende tidspunkt kun bruges sparsomt. Vi anbefaler derfor at man køber det til udvalgte brugere og venter med at rulle det ud i hele organisationen, til når dansk tilføjes som sprog.

Hvornår kommer Microsoft 365 Copilot på dansk?

Det forventes at en dansk version af Microsoft 365 Copilot bliver tilgængelig i løbet af 2024, men der er ikke nogen præcis dato endnu.

Hvad koster Microsoft 365 Copilot?

Microsoft 365 Copilot kan tilkøbes til følgende Microsoft 365 planer:

  • Microsoft 365 E5
  • Microsoft 365 E3
  • Office 365 E3
  • Office 365 E5
  • Microsoft 365 A5 til fakultetsmedarbejdere
  • Microsoft 365 A3 til fakultetsmedarbejdere
  • Office 365 A5 til fakultetsmedarbejdere
  • Office 365 A3 til fakultetsmedarbejdere
  • Microsoft 365 Business Standard
  • Microsoft 365 Business Premium

En Microsoft 365 Copilot licens til 1 bruger, koster 2520 kr/år.

Ønsker du at høre mere om Microsoft 365 Copilot eller bestille licenser til dig og dine medarbejdere er du velkommen til at kontakte os på support@furesoedata.dk.

Jonas Boutrup har over 15 års erfaring inden for it-branchen samt en kandidatgrad fra Copenhagen Business School i it-management and business economics (Cand.merc.it.). Til hverdag driver han Furesø Data. Jonas har stor erfaring med digitalisering af forretningsprocesser. Derudover arbejder han med fokus på at identificere og hjælpe virksomheder med øget udnyttelse af it-udstyr og it-systemer.