IP-adresse
Den numeriske adresse, som en enhed har på et netværk eller på internettet, så data kan finde frem til den – fx 192.168.1.20.
Kort svar
En IP-adresse er den adresse, en enhed har på et netværk, så data kan sendes til og fra den – lidt som en postadresse. Internt på kontoret har pc’er og printere typisk private adresser som 192.168.1.20. Udadtil deler de normalt én offentlig IP-adresse, som jeres internetudbyder har tildelt routeren. For en virksomhed er det især vigtigt at vide, om jeres offentlige adresse er fast, og hvilke enheder der har faste interne adresser.
- Offentlig IP-adresseTildelt af internetudbyderen. Det er den, omverdenen ser.
- Router/firewallOversætter mellem den offentlige og de interne adresser (NAT).
- Private IP-adresserFx 192.168.1.x – tildeles typisk automatisk af DHCP.
- EnhederPc'er, telefoner, printere, kameraer – hver med sin interne adresse.
Offentlige og private adresser
Standarden RFC 1918 reserverer tre adresseområder til private netværk, som ikke bruges direkte på internettet: 10.0.0.0–10.255.255.255, 172.16.0.0–172.31.255.255 og 192.168.0.0–192.168.255.255. Derfor kan tusindvis af kontorer bruge de samme interne adresser uden konflikt.
Når en pc på kontoret henter en hjemmeside, oversætter routeren den private adresse til virksomhedens offentlige adresse. Det kaldes NAT. Det er også derfor, en hjemmeside eller et sikkerhedssystem typisk kun ser jeres offentlige adresse – ikke den enkelte pc. Se jeres egen offentlige adresse med min IP-adresse.
IPv4 og IPv6
De velkendte adresser med fire tal adskilt af punktummer er IPv4 og er på 32 bit. Der findes ikke nok af dem til alle enheder i verden. IPv6, som er beskrevet i RFC 8200, øger adressestørrelsen til 128 bit og skrives i en længere form med kolon, fx 2001:db8::1. Mange netværk kører i dag begge dele side om side.
Fast eller dynamisk adresse
| Type | Hvad det betyder | Typisk brug |
|---|---|---|
| Dynamisk offentlig IP | Kan skifte, fx ved genstart | Almindelig internetadgang |
| Fast offentlig IP | Den samme adresse hele tiden | VPN, adgang til systemer, IP-begrænsninger hos leverandører |
| Dynamisk intern IP | Tildeles automatisk af DHCP | Pc'er og telefoner |
| Fast/reserveret intern IP | Samme interne adresse hver gang | Printere, servere, NAS, kameraer |
Eksempel: Et revisionsfirmas økonomisystem tillader kun login fra firmaets IP-adresse. Da internetudbyderen skifter firmaets dynamiske adresse efter et strømsvigt, kan ingen logge på. En fast offentlig IP-adresse havde forhindret det.
Typiske misforståelser
- »IP-adressen afslører præcis, hvem man er.« En offentlig adresse peger på en forbindelse, ikke på en bestemt person eller pc.
- »IP-begrænsning er nok sikkerhed.« At kun tillade adgang fra kontorets adresse er et godt ekstra lag, men erstatter ikke MFA.
- »Printeren forsvinder tilfældigt.« Ofte har den fået en ny intern adresse via DHCP. En reservation løser det.
Spørgsmål I kan stille
- Har vi en fast offentlig IP-adresse, og er der systemer, der afhænger af den?
- Hvilke enheder har faste interne adresser, og er det dokumenteret?
- Er IP-planen beskrevet i vores IT-dokumentation?
Hvornår giver det mening at få hjælp?
Det giver mening at få hjælp, hvis I skal have fast IP til VPN eller et fagsystem, hvis enheder ofte »forsvinder« på netværket, eller hvis ingen ved, hvordan adresserne er fordelt. Se netværksløsninger.
Spørgsmål og svar
Er en IP-adresse en personoplysning?
Den kan være det, når den kan knyttes til en bestemt person. Det afhænger af sammenhængen – læs Datatilsynets vejledning, hvis I behandler IP-adresser i logs eller på jeres hjemmeside.
Kilder (tjekket 31. oktober 2026)