Sikker mail
Mail, der er beskyttet, så uvedkommende ikke kan læse den undervejs – typisk ved kryptering af forbindelsen eller af selve indholdet.
Kort svar
Sikker mail er mail, der er beskyttet mod at blive læst eller ændret af uvedkommende under afsendelsen. Det sker typisk med kryptering af forbindelsen mellem mailserverne (TLS) eller ved at kryptere selve indholdet, så kun modtageren kan læse det (end-to-end). Datatilsynet vurderer, at det som udgangspunkt vil være passende at kryptere, når fortrolige og følsomme personoplysninger sendes over internettet – som minimum med TLS 1.2. Den rette løsning afgøres af en risikovurdering.
Forbindelsen (TLS)
- Krypterer vejen mellem to mailservere
- Beskytter ikke mailen, når den ligger på serverne
- Usynlig for brugeren, når den er sat op
- Tvungen TLS: mailen sendes kun, hvis kryptering lykkes
Indholdet (end-to-end)
- Krypteres hos afsender og dekrypteres hos modtager
- Mailudbyderen kan ikke læse indholdet
- Kræver nøgler eller certifikater hos begge parter
- Kan også bekræfte afsender og modtager
Hvad Datatilsynet siger
Datatilsynet beskriver sikker transmission i sit katalog over foranstaltninger. I januar 2025 erstattede to nye foranstaltninger – Sikker transmission og Sikker transmission med valideret afsender, modtager og indhold – nogle af tilsynets tidligere vejledningstekster om e-mail og sms. Tilsynet understreger, at sikker transmission handler om mere end kryptering.
Om e-mail vurderer Datatilsynet, at det som udgangspunkt vil være passende at anvende kryptering, når der sendes fortrolige og følsomme personoplysninger via e-mail over internettet, og at det som minimum skal være TLS 1.2. Allerede i 2021 skrev tilsynet, at TLS 1.0 og 1.1 indeholder kendte sårbarheder.
Behovet afgøres af en risikovurdering efter GDPR artikel 32. Relevante forhold er fx mængden og typen af oplysninger, antallet af berørte personer, og om oplysningerne kan begrænses eller pseudonymiseres.
Vær opmærksom: Ifølge Datatilsynet kan hverken den registrerede eller den dataansvarlige samtykke til et lavere sikkerhedsniveau, end risikovurderingen kræver – heller ikke selv om en borger beder om at få oplysningerne på almindelig mail.
Tvungen eller opportunistisk TLS
TLS er krypteringen mellem to mailservere (se SSL/TLS). Datatilsynet skelner mellem to måder at bruge den på:
- Opportunistisk kryptering: Mailen krypteres, hvis modtagerens server accepterer det – ellers sendes den alligevel. Det øger sikkerheden, men sikrer ikke altid fortroligheden.
- Tvungen kryptering (forced TLS): Mailen sendes ikke, medmindre der kan etableres en tilstrækkelig stærk kryptering. Det er den strengeste form.
Eksempel: En fysioterapiklinik sender jævnligt journaloplysninger til en samarbejdende læge. Klinikken opsætter tvungen TLS til lægens maildomæne, så mails til netop den modtager aldrig sendes ukrypteret.
Andre veje til sikker afsendelse
Datatilsynet nævner flere metoder, som hver har styrker og svagheder:
| Metode | Hvad den sikrer | Bemærk |
|---|---|---|
| TLS mellem mailservere | Fortrolighed undervejs | Ikke på serverne; tvungen er strengest |
| Krypteret vedhæftet fil | Fortrolighed af filen | Adgangskode sendes via anden kanal |
| End-to-end med certifikater | Fortrolighed, afsender og modtager | Fx certifikater fra MitID Erhverv |
| Digital Post | Fortrolighed og modtager | Adresseres via CPR eller CVR |
| Upload eller egen portal | Fortrolighed og modtager | Kræver login, gerne med MFA |
Hvad sikker mail ikke løser
- Forkert modtager: Kryptering hjælper ikke, hvis mailen sendes til den forkerte. Datatilsynet nævner derfor også tiltag mod forkerte eller forældede kontaktoplysninger.
- Falske afsendere: Almindelig mail er sårbar over for spoofing. Kun løsninger med valideret afsender – fx signering med certifikat – bekræfter, hvem der har sendt.
- Ansvar efter levering: Ifølge Datatilsynet falder ansvaret for risici i transmissionen som udgangspunkt bort, når data er afleveret i modtagerens system, fx hos den mailudbyder, modtageren har valgt.
Sikker mail, kryptering og DLP – forskellen
- Kryptering er den tekniske metode. Sikker mail er én anvendelse af den.
- DLP kan opdage, at en mail indeholder fx CPR-numre, og advare eller blokere – men krypterer ikke i sig selv.
- Spamfilter beskytter jeres indgående mail, ikke fortroligheden af det, I sender.
Spørgsmål I kan stille
- Hvilke typer fortrolige eller følsomme personoplysninger sender vi på mail – og til hvem?
- Har vi lavet en risikovurdering af, hvordan de sendes?
- Bruger vi tvungen TLS til de faste modtagere, hvor det er relevant?
- Ved medarbejderne, hvornår de skal bruge en anden kanal end almindelig mail?
- Hvad gør vi, når en modtager ikke kan modtage krypteret mail?
Hvornår giver det mening at få hjælp?
Furesø Data kan hjælpe med at vurdere, hvilke mails der kræver ekstra beskyttelse, og opsætte fx tvungen TLS eller krypteret mail i Microsoft 365. Læs mere om sikker mail.
Spørgsmål og svar
Er mails i Microsoft 365 ikke allerede krypterede?
Forbindelserne bruger som regel TLS, når modtagerens server understøtter det. Men det er typisk opportunistisk, og indholdet er ikke end-to-end-krypteret. Om det er tilstrækkeligt, afhænger af jeres risikovurdering.
Hvad tæller som følsomme oplysninger?
Fx helbredsoplysninger, etnisk oprindelse og fagforeningsforhold. CPR-numre og oplysninger om strafbare forhold behandles også med særlig forsigtighed. Se GDPR for begreberne.
Forbehold: Teksten er en forklaring og ikke juridisk rådgivning. Kravene følger af databeskyttelsesforordningens artikel 32 og Datatilsynets praksis; se Datatilsynets katalog over foranstaltninger for den gældende vejledning.
Kilder (tjekket 31. oktober 2026)