fbpx Skip to content

Sort skærm på computer – Sådan kommer du videre!

Er din computer gået i sort? Intet er mere frustrerende end en computer der ikke tænder. Du trykker på tænd/sluk knappen og skærmen på computeren forbliver bare sort. Det kan både ske på bærbare, laptops, PC, Mac, Gamer PC, business computere osv. Men uanset hvad er det super frustrerende når ens vigtigste værktøj eller underholdningsredskab pludselig stopper med at virke.

Årsager til sort skærm

Det kan være mange årsager til at skærmen på din bærbare computer er sort. I det følgende vil jeg gennemgå en række forskellige scenarier, symptomer og senere hen løsninger.

  • Defekt på bundkort eller øvrige vitale komponenter.
  • Computerens er frosset i dvale og kan ikke starte igen når du rykker mus, trykker på tastatur eller tænd/sluk (power) knappen.
  • Fejl på skærm
  • Fejl på RAM
  • Fejl på batteri
  • Fejl på oplader (strømforsyning)
  • Fejl på oplader stik i computer
  • Fejl i BIOS opdatering

Vejledning til og løsninger på sort skærm

Er din computer gået i sort kan du i det følgende finde vejledning til og løsning på hvad du kan gøre hvis uheldet er ude!

Defekt på bundkort eller øvrige vitale komponenter

Er bundkort eller øvrige vitale komponenter defekte, anbefaler vi at du kontakter os for at få et tilbud på reparation af bundkort.

Hvordan finder jeg ud af om mit bundkort er defekt?

Tilslut din computer til strømforsyningen og hold tænd/sluk knappen nede i 10 sekunder. Tryk herefter på tænd/sluk knappen igen. Hvis der ikke sker noget skal lægge mærke til om computerens blæsere tænder, eller om en eller flere dioder blinker. Computeren vil typisk signalere fejl på bundkortet med dioder i tastaturet eller omkring opladeren. Det vil den gøre ved at blinke en bestemt rytme, som kan aflæses på producentens hjemmeside. I visse tilfælde kan bundkort fejlen være så omfattende at den indbyggede fejldiagnosticeringsindikator ikke fungerer. Er det tilfældet at ikke en eneste diode, blæser eller skærm tænde kan det enten være som følge af komponentfejl på bundkortet eller problemer med strømstyring, herunder strømforsyning, batteri eller strømstik. Spring videre til de pågældende afsnit for at blive klogere herpå.

Computerens er frosset i dvale og kan ikke starte igen når du rykker mus, trykker på tastatur eller tænd/sluk (power) knappen

Hvis din computer ikke vil tænde kan du finde frem til om årsagen er at den er frosset fast i dvaletilstand ved at kigge efter følgende symptomer. Mange computermodeller anvender et bestemt rytme i dioden omkring tænd/sluk knappen for at indikere at computeren er i dvale. Det kan være et langsomt pulserende, eller blinkende lys. Hvis computeren er i dvale og ikke reagerer på at du trykker på tastatur, tænd/sluk knap eller mus er der en stor sandsynlighed for at den er frosset i dvale.

Sådan tænder du computeren igen efter, at den er frosset i dvale

For at få computeren tændt igen, skal du holde tænd/sluk knappen nede i 10 sekunder. Vent herefter 10 sekunder og tryk så på tænd/sluk knappen igen. Herefter tænder din computer igen, hvis der var tale om at den var frosset i dvaletilstand.

Hvad nu hvis Windows er blevet beskadiget?

Der er en lille risiko for at Windows registrere at computeren ikke blev lukket korrekt ned. Systemet vil i dette tilfælde udføre en kort reparation af systemet hvorefter computeren tænder normalt. I meget få tilfælde kan du risikere at en eller flere systemfiler er beskadiget og at systemet ikke vil starte. I et sådant tilfælde kan du forsøge at udføre en startreparation. Læs mere i denne artikel omkring hvordan du kan udføre en systemgendannelse.

Fejl på skærm

Hvis din computer ikke tænder (gælder både stationær, bærbar, laptop og notebook) vil et meget sandsynligt symptom være at du kan høre blæsere og harddisk starte op og se at diode på computeren tænder, men at der ikke kommer noget billede på skærmen.

Sådan løser du fejl på din computers skærm

Er dette tilfældet er det meget sandsynligt at der er fejl på skærmen. På en bærbar computer kan du forsøge at tilslutte en ekstern skærm til computerens skærmport hvis den har en. På en stationær computer, kan du at tilslutte en anden skærm,. Tjek også at kabler og stik er korrekt tilsluttet. Hvis du får billede på din skærm ved ovenstående løsninger, er det meget sandsynligt at din skærm er defekt.

Fejl på RAM

Er der fejl på RAM blokkene i din computer vil du i de fleste tilfælde opleve at computeren ikke kan tænde, genstarter/fryser under opstart eller genstarter/fryser når du begynder at arbejde på din computer.

Sådan løser du fejl på din computers RAM

Defekte RAM skal udskiftes med nye. Da der ofte er mere end en RAM blok i en computer kan det være en fordel at skifte begge blokke, da de ofte produceres i par.

Hvis i ikke kan man anvende udelukkelsesmetoden og tester hver RAM blok. Det anbefales også at teste alle RAM slots, da det også ses at der er fejl på computerens RAM slots.

Fejl på batteri

Fejl på batter opleves naturligvis kun på bærbare computere (da der ikke er tale om CMOS batteriet). Det er muligt at teste computerens batteri med et program som henter information fra batteriet. Alternativt kan du oplade computeren et par timer og efterfølgende arbejde på den uden oplader i. Hvis computeren ikke holder særlig lang tid er batteriet opslidt og trænger til udskiftning. Hvis computeren går ud så snart du trækker opladerstikket ud af computeren er batteriet defekt eller helt tomt for kapacitet og skal udskiftes.

Sådan løser du fejl på din computers batteri

Mange ældre computere har et batteri der nemt kan skiftes ved at klikke det af og sætte et nyt på. Men de fleste nyere computere har kun interne batterier, der kræver at computeren åbnes op for at de kan udskiftes. Det anbefales at udskifte defekte batterier, da der kan være skader på batteriet som kan føre til overophedning og eksplosion.

Vær opmærksom på opsvulmet batteri!

Er batteri opsvulmet kan en af følgende punkter være årsagen.

  1. Aldring og slid: Over tid nedbrydes batteriets kemiske sammensætning, hvilket kan føre til dannelse af gas inde i batteriet og dermed forårsage svulmen.
  2. Overopladning: Hvis batteriet oplades for meget eller i for høje temperaturer, kan det føre til, at visse kemiske processer i batteriet ikke fungerer korrekt, hvilket igen kan føre til svulmen.
  3. Høje temperaturer: Langvarig eksponering for høje temperaturer, enten ved brug eller opbevaring, kan accelerere nedbrydningen af batteriet og forårsage intern gasdannelse.
  4. Produktionsfejl eller defekter: Nogle gange kan batterier have interne defekter fra produktionen, hvilket kan medføre unormale kemiske reaktioner og svulmen.
  5. Fysisk skade: Hvis batteriet udsættes for fysisk skade, kan det beskadige cellerne eller den beskyttende emballage, hvilket igen kan føre til gasdannelse og at det svulmer op.

Det er vigtigt at behandle batterier korrekt og undgå overopladning, høje temperaturer og fysisk skade for at forlænge levetiden og sikkerheden af batteriet. Hvis et batteri svulmer op, bør det ikke bruges, da det udgør en potentiel risiko for lækage eller endda eksplosion. Det anbefales at kontakte en professionel til at udskifte eller reparere batteriet, hvis det er muligt.

Fejl på oplader

Er der fejl på computerens oplader kan det nemt afprøves ved at teste om computeren lader med en anden lader. De fleste computere har en lille diode der indikerer at opladning er aktiv. Vær også opmærksom på om der er skader på kabel eller stik. Tjek om den lille pind inde i stikket er bøjet eller knækket. Vær opmærksom på at der nemt kan ske kortslutning hvis der er noget der er knækket eller bøjet i stikket.

Sådan løser du fejl på din computers oplader

Udskift opladeren med en ny. En oplader er ikke så dyr, så det er bedre at være på den sikre side ved at købe en ny end at kortsluttet hele computeren.

Fejl på opladerstik i computer

Fejl på opladerstik kan først og fremmest udelukkes ved en visuel analyse af stikket. Tjek om det er løst eller om der er noget der knækket eller bøjet inde i stikket. Dernæst kan du teste om din oplader kan oplade en anden computer der anvender samme oplader.

Sådan løser du fejl på din computers opladerstik

Det anbefales at du sender din computer til reparation hvis opladerstikket er defekt.

Fejl i BIOS opdatering

Når computeren modtager opdatering til computerens BIOS igennem producentens egen software eller igennem Windows opdateringer, er det vigtig at være opmærksom på at processen ikke må forstyrres og at computeren skal være tilsluttet strøm. Under opdatering af CMOS kan der ske fejl som forårsager at computeren ikke kan tænde igen. Er dette tilfælde vil computerens nød program forsøge at løse fejlen og i sjældne tilfælde kan fejlen ikke rettes.

Derudover sker det sommetider under almindelig Windows opdateringer, at computeren fryser fast i en opdatering og ikke kan komme videre. I disse tilfælde bør man være tålmodig før man gør noget. Hvis der ikke sker noget inden for et par timer kan det være nødvendigt at lave en hård genstart af computeren ved at afbryde strømmen. På en stationær er det bare at slukke og tænde for strømmen, men på en bærbar computer kan man holde power knappen inde i 10 sekunder eller tage batteriet af og på.

Opsummering

Skulle ovenstående løsninger ikke have en gavnlig virkning på det problem der skaber sort skærm på din computer, anbefaler vi at du indleverer den til en fejlsøgning i vores it-servicecenter.

Hvad er en BIOS?

BIOS står for “Basic Input/Output System” på engelsk, eller på dansk “grundlæggende input/output-system”. Det er en vigtig del af et computersystem, der er indlejret i bundkortet. BIOS spiller en central rolle under opstarten af computeren og er ansvarlig for grundlæggende funktioner såsom initialisering af hardware, testning af systemet og opstart af operativsystemet.

Her er nogle af de vigtigste funktioner og opgaver, som BIOS udfører:

  1. Hardwareinitialisering: BIOS’ primære opgave er at initialisere og teste computerens hardwarekomponenter, herunder CPU’en (central processing unit), RAM (random access memory), grafikkort, harddiske, og andre tilsluttede enheder såsom tastatur og mus. Dette sikrer, at hardwaren fungerer korrekt og er klar til brug, når computeren tændes.
  2. POST (Power-On Self-Test): Under opstarten udfører BIOS en Power-On Self-Test, hvor det tester computerens hardware for fejl. POST tjekker bl.a. RAM’en for defekte sektorer og undersøger, om de tilsluttede enheder er tilgængelige og fungerer korrekt.
  3. Opstartssekvens: BIOS styrer også opstartssekvensen for computeren. Det identificerer og vælger det korrekte operativsystem, der skal startes (f.eks. Windows, macOS eller Linux), og initialiserer opstartsprocessen fra den primære bootenhed (normalt harddisken eller SSD’en).
  4. BIOS-indstillinger: BIOS giver brugeren mulighed for at tilpasse visse computerindstillinger og konfigurationer gennem BIOS’ grænseflade, som normalt tilgås ved at trykke på en bestemt tast under opstart (f.eks. Delete, F2 eller F10). Disse indstillinger omfatter bl.a. boot-sekvensen, RAM-hastighed, CPU-frekvens og andre avancerede systemindstillinger.
  5. Firmware: BIOS er en form for firmware, hvilket betyder, at det er software, der er indlejret i hardwaren og ikke kan ændres uden at erstatte selve chippen, hvor BIOS er gemt. Moderne computere bruger ofte en opdateret version af BIOS, kendt som UEFI (Unified Extensible Firmware Interface), som udvider og forbedrer funktionaliteten af BIOS.

I alt væsentligt er BIOS afgørende for computerens opstart og grundlæggende drift. Det er en fundamental komponent, der sikrer, at hardwaren fungerer korrekt, før operativsystemet tager kontrol, og at brugeren kan tilpasse visse systemindstillinger efter behov.

Hvad er et bundkort?

Et bundkort (på engelsk: motherboard) er den centrale komponent i en computer, der forbinder og koordinerer alle andre hardwarekomponenter. Det fungerer som en platform eller en bundplade, hvor andre vigtige dele af computeren, såsom CPU (Central Processing Unit), RAM (hukommelse), grafikkort, lagringsenheder, og andre tilsluttes og kommunikerer med hinanden.

Her er nogle vigtige aspekter og funktioner ved et bundkort:

  1. Central hub: Bundkortet fungerer som den primære elektroniske kommunikations- og strømforsyningshub for alle andre komponenter i computeren. Det tillader dataoverførsel og strømforsyning mellem CPU’en, RAM’en, udvidelseskort og andre enheder.
  2. Stik og porte: Bundkortet indeholder forskellige typer stik og porte, såsom CPU-sokkel, RAM-slots, PCIe-slots til grafikkort og andre udvidelseskort, SATA-porte til tilslutning af harddiske og SSD’er, USB-porte, netværksstik (Ethernet), lydstik og så videre.
  3. Chipset: Bundkortet indeholder også et chipset, som er et sæt integrerede kredsløb, der styrer kommunikationen mellem forskellige komponenter på bundkortet. Chipsettet inkluderer typisk Northbridge og Southbridge eller deres moderne ækvivalenter, som håndterer data- og kontrolstrømme mellem CPU, RAM og I/O-enheder.
  4. BIOS/UEFI: Bundkortet indeholder BIOS (Basic Input/Output System) eller den nyere UEFI (Unified Extensible Firmware Interface), som er et firmware-program, der starter og styrer computeren under opstarten. Det giver også grundlæggende konfiguration og indstillinger for hardwaren.
  5. Formfaktor: Bundkort kommer i forskellige formfaktorer, som definerer deres fysiske størrelse og layout. De mest almindelige formfaktorer inkluderer ATX (Advanced Technology eXtended), microATX og mini-ITX, hvor hver har forskellige dimensioner og understøtter varierende antal stik og udvidelsesspor.
  6. Integration og udvidelser: Moderne bundkort kan have integreret lyd, netværk (LAN), Wi-Fi, Bluetooth og andre funktioner, men de tilbyder også mulighed for at tilføje yderligere funktionalitet gennem udvidelseskort som grafikkort, lydkort og netværkskort.

Bundkortets kvalitet, funktioner og kompatibilitet er afgørende for computerens samlede ydeevne og funktionalitet. Det er ofte valgt baseret på brugerens behov, herunder hvilken type CPU og RAM der ønskes, hvor mange udvidelseskort der skal være plads til, og hvilke I/O-porte der er nødvendige.

Hvad er RAM?

RAM står for “Random Access Memory”, på dansk “hurtig hukommelse” eller “arbejdshukommelse”. Det er en type computerhukommelse, som bruges til midlertidigt at gemme data og instruktioner, som computerens processor (CPU) har brug for hurtig adgang til under kørslen af programmer.
Her er nogle vigtige karakteristika og funktioner ved RAM:

Midlertidig hukommelse: RAM er designet til at være midlertidig og flygtig, hvilket betyder, at dataene bliver slettet, når computeren slukkes eller genstartes. Det adskiller sig fra permanent lager, såsom harddiske eller SSD’er, der bevarer data, selv når strømmen er slukket.

Hurtig adgang: RAM er meget hurtigere end permanent lager, hvilket gør det ideelt til at opbevare data og instruktioner, som CPU’en har brug for hurtig adgang til under drift. Hastigheden på RAM måles typisk i nanosekunder (ns), hvilket er meget hurtigere end millisekunder (ms) for harddiskadgang.

Arbejdshukommelse: RAM fungerer som computerens “arbejdshukommelse”, hvor aktive applikationer, processer og systemoperationer midlertidigt opbevares. Jo mere RAM en computer har, desto flere programmer og processer kan køre samtidigt uden at opleve flaskehalse eller nedsat ydeevne.

Typer af RAM: Der findes forskellige typer RAM, herunder DDR (Double Data Rate) RAM, som er den mest almindelige type i moderne computere. DDR RAM kommer i forskellige generationer som DDR3, DDR4 og DDR5, hvoraf hver ny generation tilbyder hurtigere hastigheder og bedre ydeevne.

Vigtig for multitasking: RAM er afgørende for effektiv multitasking, hvor flere applikationer og opgaver kan køre samtidigt uden at konkurrere om systemets ressourcer. Hvis en computer har utilstrækkelig RAM til sine opgaver, kan det resultere i langsommere ydeevne, hakker eller endda nedbrud, især når flere krævende programmer kører samtidigt.

Samlet set spiller RAM en central rolle i computerens ydeevne og brugernes oplevelse af hurtighed og responsivitet. Det er en afgørende komponent, der arbejder sammen med CPU’en og andre systemkomponenter for at levere en effektiv og problemfri computing-oplevelse.

Jonas Boutrup har over 15 års erfaring inden for it-branchen samt en kandidatgrad fra Copenhagen Business School i it-management and business economics (Cand.merc.it.). Til hverdag driver han Furesø Data. Jonas har stor erfaring med digitalisering af forretningsprocesser. Derudover arbejder han med fokus på at identificere og hjælpe virksomheder med øget udnyttelse af it-udstyr og it-systemer.