fbpx Skip to content

Hvad er to-faktor godkendelse?

To-faktor godkendelse, to-trins bekræftelse, multifaktor godkendelse, multifactor authentication eller MFA. Kært barn har mange navne. To-faktor godkendelse anvendes efterhånden på de fleste it-løsninger som et forbedret sikkerhedslag Som navnet antyder er der tale om to godkendelses faktorer i stedet en enkelt som vi kender det fra den klassiske adgangskode.

To-faktor godkendelse er nødvendigt for at sikre brud på adgangskoder til online konti med følsomme oplysninger, især e-mailtjenester, datalagertjenester (Microsoft OneDrive, Dropbox etc.). Da der ofte sker angreb på selv store etablerede tjenester som Dropbox, Sony etc. hvor adgangskode og brugernavne kan blive lækket på internettet efterfølgende er det nødvendigt med ekstra lag af sikkerhed.

Som to-faktor godkendelseslag anvendes typisk adgangskode og herudover en eller flere af de følgende sikkerhedsmekanismer:

  • Telefon (opkald – engangskode)
  • SMS (Engangskode)
  • E-mail (Engangskode eller link)
  • Godkendelses app på smartphone / indbygget i smartphone (Engangskode, tryk, unikt tal, fingerscan og ansigtsgenkendelse)
  • Ansigtsgenkendelse
  • Fingerscan

Af ovenstående godkendelses metoder er det værd at rette opmærksomheden på godkendelses app metoden. Af de mest populære apps bør nævnes Microsoft Authenticator og Google Authenticator.

Microsoft Authenticator app kan hentes på både iOS og Android smartphones. Appen kan bruges ud af boksen, men vi anbefaler at man anvender en Microsoft Konto til at sikkerhedskopiere nøgler fra appen. I tilfælde af at man miste sin smartphone kan det give problemer med at gendanne adgang til de konti som der opbevares nøgler på i appen, hvis der ikke er opsat alternative gendannelsesmetoder.

Når du har udført ovenstående trin kan du påbegynde aktivering af to-faktor godkendelse på dine konti.
Til at starte med er det en god ide at tilføje to-faktor godkendelse på din Microsoft Konto. Du kan Slå totrinsbekræftelse til eller fra på din Microsoft konto ved at gå til siden Grundlæggende om sikkerhed, og logge på ved hjælp af din Microsoft-konto.

Du kan ligeledes tilføje to-faktor godkendelse på mange af de populære tjenester som Microsoft 365 Business, Google Konto, Facebook, Instagram og mange flere.

Når først du har din Microsoft Authenticator app installeret på din telefon er det super nemt at logge på alle dine konti uden at du skal bekymre dig om sikkerheden alene i din adgangskode.

Har du yderligere spørgsmål eller brug for hjælp til ovenstående kan du få support her.

Jonas Boutrup har over 15 års erfaring inden for it-branchen samt en kandidatgrad fra Copenhagen Business School i it-management and business economics (Cand.merc.it.). Til hverdag driver han Furesø Data. Jonas har stor erfaring med digitalisering af forretningsprocesser. Derudover arbejder han med fokus på at identificere og hjælpe virksomheder med øget udnyttelse af it-udstyr og it-systemer.