Deepfake
Lyd, billede eller video, der er skabt eller ændret med kunstig intelligens, så det ser ud til, at en rigtig person siger eller gør noget.
Kort svar
En deepfake er lyd, billeder eller video, som er lavet eller manipuleret med kunstig intelligens, så en rigtig person tilsyneladende siger eller gør noget, vedkommende aldrig har gjort. For virksomheder er risikoen især svindel: En klonet stemme eller et falsk videoopkald fra “direktøren” kan få en medarbejder til at betale. Værnet er det samme som ved direktørsvindel: Bekræft altid via en kendt kanal.
Svage værn
- At lytte efter en “robotagtig” stemme
- At kigge efter fejl i ansigtet
- At stole på et kendt nummer i displayet
- At regne med, at det kun sker for store firmaer
Stærke værn
- Ring tilbage på et nummer, I selv finder
- To personer godkender betalinger
- Aftalte kontrolspørgsmål ved usædvanlige ønsker
- En kultur, hvor det er legitimt at tvivle
Hvordan deepfakes bruges mod virksomheder
Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) peger på, at generative modeller til lyd, billede og video kan misbruges til at efterligne rigtige personer, og at AI i dag kan hjælpe angribere med at klone stemmer, så en henvendelse virker mere troværdig. SAMSIK nævner også, at vishing – svindel via telefonopkald – er steget markant med udbredelsen af AI.
I praksis er deepfakes et nyt værktøj i kendte svindelformer: direktørsvindel, falske leverandøropkald og falsk “IT-support”, der beder om koder eller fjernadgang.
Eksempel: Økonomiansvarlig i en produktionsvirksomhed bliver ringet op af en stemme, der lyder præcis som ejerens. “Ejeren” er på messe og har brug for, at en forudbetaling går afsted i dag. Opkaldet kommer fra et ukendt nummer “fordi telefonen er løbet tør for strøm”. Hun lægger på og ringer til ejerens kendte nummer.
Hvorfor man ikke kan regne med at kunne se eller høre det
Kvaliteten af AI-genereret lyd og video forbedres løbende, og et telefonopkald giver kun lidt at gå efter. Desuden kan det viste nummer forfalskes (spoofing), og en overtaget mail- eller Teams-konto kan bruges til at invitere til et ægte udseende møde.
Vores vurdering: Brug ikke tid på at træne medarbejdere i at spotte tekniske fejl i video. Træn dem i at genkende situationen – hast, hemmelighed og usædvanlige ønsker om penge eller adgang – og i at bekræfte via en anden kanal.
Konkrete rutiner
- Tilbageringning: Ved ønsker om betaling, nye kontonumre, koder eller fjernadgang ringes der tilbage på et nummer fra kartoteket eller intranettet.
- Kontrolspørgsmål: Nogle virksomheder aftaler et internt kodeord eller spørger til noget, kun den rigtige person ved.
- To-mands-godkendelse af betalinger over en fast grænse.
- Begræns offentligt materiale, hvor det giver mening: Lange videoer med ledelsens stemme gør kloning lettere.
- Meld det: Mistænkelige opkald og møder skal kunne meldes uden besvær – SAMSIK anbefaler en enkel kanal og hurtig feedback.
Deepfake, phishing og spoofing – forskellen
| Begreb | Hvad er falsk? |
|---|---|
| Phishing | Beskedens afsender og formål |
| Spoofing | Afsenderadresse eller telefonnummer |
| Deepfake | Selve stemmen, ansigtet eller videoen |
Spørgsmål I kan stille
- Har vi en regel om tilbageringning, før vi handler på telefoniske ønsker om betaling eller adgang?
- Ved medarbejderne, at en kendt stemme eller et kendt nummer ikke er et bevis?
- Hvem i ledelsen har meget offentligt video- og lydmateriale, og er de særligt opmærksomme?
Hvornår giver det mening at få hjælp?
Hvis I vil styrke rutinerne omkring betalinger og opkald, kan Furesø Data hjælpe med at koble dem til jeres awareness-træning og tekniske opsætning i Microsoft 365 og Teams.
Spørgsmål og svar
Kan et værktøj afsløre deepfakes for os?
Der findes værktøjer, der forsøger, men ingen giver sikker afsløring. Faste procedurer for bekræftelse er mere pålidelige end teknisk detektion.
Er det ulovligt at lave en deepfake?
Det afhænger af formål og sammenhæng. Svindel er strafbart uanset værktøjet. Generelle regler om AI-indhold, fx i EU’s AI-forordning, er et juridisk spørgsmål, som denne ordbog ikke dækker.
Forbehold: Teksten er en generel forklaring og ikke juridisk rådgivning.
Kilder (tjekket 31. oktober 2026)