Zero-day
En sårbarhed, der ikke er offentligt kendt eller rettet, når den bliver udnyttet – producenten har haft “nul dage” til at lave en rettelse.
Kort svar
En zero-day er en fejl i software eller hardware, som angribere udnytter, før producenten kender til den eller har udsendt en rettelse. Navnet kommer af, at producenten har haft “nul dage” til at lukke hullet. Et zero-day-angreb kan derfor ikke forhindres ved at opdatere – der findes endnu ingen opdatering. Til gengæld begrænser flere lag af beskyttelse skaden, og når rettelsen kommer, er det afgørende at installere den hurtigt.
- Udnyttes i det skjulteKun angriberen kender fejlen. Der findes ingen rettelse.
- OpdagesProducent, forskere eller myndigheder bliver opmærksomme på fejlen.
- Rettelse udsendesProducenten frigiver en opdatering eller en midlertidig afhjælpning.
- Rettelse installeresFørst nu er hullet lukket hos jer. Indtil da er det en kendt sårbarhed.
Zero-day eller kendt sårbarhed?
NIST definerer et zero-day-angreb som et angreb, der udnytter en hidtil ukendt sårbarhed i hardware, firmware eller software. Så snart fejlen er offentligt kendt og der findes en rettelse, er den ikke længere en zero-day – men den er stadig farlig for alle, der ikke har opdateret.
Den skelnen er vigtig for en lille virksomhed. Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderer i Cybertruslen mod Danmark 2025, at zero-days primært bruges af stater og velorganiserede kriminelle, mens angribere i høj grad udnytter kendte sårbarheder. Myndigheden beskriver, at der i nogle tilfælde kun går minutter fra en sårbarhed offentliggøres, til der registreres angrebsforsøg, og at mange organisationer står eksponeret længe, fordi de ikke får opdateret.
Eksempel: En fejl i en udbredt browser bliver udnyttet, inden producenten har udsendt en opdatering. To dage senere kommer rettelsen. Computere med automatiske opdateringer er beskyttet samme dag – en computer, der ikke er genstartet i tre uger, er det ikke.
Hvad I kan gøre, når der ikke findes en rettelse
Man kan ikke opdatere sig ud af en zero-day, før rettelsen findes. Det, der begrænser skaden, er de samme lag, der beskytter mod alt andet:
- Overvågning af adfærd: EDR kan opdage, at et program begynder at opføre sig unormalt, også når selve fejlen er ukendt.
- Begrænsede rettigheder: Hvis medarbejderen ikke er administrator, får et angreb gennem fx browseren mindre at arbejde med.
- Færre åbne døre: Udstyr og tjenester, der ikke behøver at være tilgængelige fra internettet, bør ikke være det.
- Segmentering og zero trust: Et kompromitteret system skal ikke automatisk give adgang til alt andet.
- Backup: Hvis det går galt, skal data kunne gendannes.
Når rettelsen kommer
Producenter markerer ofte opdateringer, der lukker aktivt udnyttede sårbarheder, som kritiske. Den amerikanske myndighed CISA fører et offentligt katalog over sårbarheder, der er kendt udnyttet (Known Exploited Vulnerabilities), og anbefaler, at organisationer bruger det til at prioritere deres opdateringer. For en lille virksomhed betyder det i praksis: Kritiske sikkerhedsopdateringer skal installeres hurtigst muligt – og det gælder også firewall, VPN, router og andet netværksudstyr, ikke kun computerne. Se opdatering.
Godt at vide: Udstyr, der ikke længere får sikkerhedsopdateringer fra producenten (end of life), kan ikke få lukket nye huller. Det bør udskiftes eller afskærmes.
Spørgsmål I kan stille
- Hvor hurtigt bliver kritiske sikkerhedsopdateringer installeret hos os – også på firewall og router?
- Har vi udstyr eller programmer, der ikke længere får sikkerhedsopdateringer?
- Hvem holder øje med advarsler om aktivt udnyttede sårbarheder i det udstyr, vi bruger?
Hvornår giver det mening at få hjælp?
Hvis I ikke ved, hvem der holder øje med sikkerhedsopdateringer til jeres netværksudstyr og servere, er det værd at få afklaret. Furesø Data kan gennemgå, hvad der opdateres automatisk, og hvad der kræver handling.
Spørgsmål og svar
Kan man beskytte sig mod zero-days?
Ikke helt, for der findes per definition ingen rettelse endnu. Men overvågning, begrænsede rettigheder, få åbne døre mod internettet og hurtige opdateringer, når rettelsen kommer, begrænser risikoen og skaden.
Hvor hurtigt skal opdateringer installeres?
Kritiske sikkerhedsopdateringer bør installeres hurtigst muligt – især hvis producenten oplyser, at sårbarheden allerede bliver udnyttet.
Forbehold: Teksten er en generel forklaring. Det er ikke muligt at beskytte sig fuldt mod ukendte sårbarheder.
Kilder (tjekket 31. oktober 2026)