Cookies og jeres privatliv

Furesø Data ApS bruger nødvendige cookies, så hjemmesiden virker. Siger I ja, bruger vi også cookies og lignende teknologier til statistik og markedsføring. Så behandler Google og WPMU DEV oplysninger om jeres besøg – fx hvilke sider I ser, jeres enhed og et tilfældigt id – og Google kan bruge dem til egne formål. I kan altid ændre eller trække jeres valg tilbage under "Cookieindstillinger" nederst på siden. Læs cookiepolitikken.

Mail og domæne

DNS

Internettets opslagssystem, der oversætter domænenavne til adresser og fortæller, hvor jeres hjemmeside og mail ligger.

Også kaldt: Domain Name System, navneserver, DNS-poster, DNS-opsætning, zonefil

Kort svar

DNS (Domain Name System) er internettets opslagssystem – ofte kaldt internettets telefonbog. Det oversætter navne som firma.dk til de adresser, computere bruger, og rummer de poster, der fortæller, hvor jeres hjemmeside ligger, hvor mail skal leveres hen, og hvem der må sende mail i jeres navn. Den, der kan ændre jeres DNS, styrer i praksis jeres mail og hjemmeside.

Et DNS-opslag fra start til slut
  1. SpørgsmåletComputeren spørger en resolver: Hvor skal mail til firma.dk leveres?
  2. Navneserverne findesResolveren følger kæden fra roden via .dk til domænets egne navneservere.
  3. SvaretDomænets navneserver svarer med den relevante post, fx MX-posten.
  4. Svaret gemmesSvaret gemmes i den tid, posten angiver (TTL), før der spørges igen.

De DNS-poster, I oftest møder

Mailgodkendelsen ligger også i DNS: SPF som TXT-post, DKIM som nøgler (i Microsoft 365 via CNAME-poster) og DMARC som TXT-post under _dmarc.

PostHvad den gørEksempel på brug
A / AAAAPeger et navn på en IPv4- eller IPv6-adressewww.firma.dk peger på webserveren
CNAMEGør et navn til alias for et andet navnautodiscover til Microsoft 365
MXAngiver, hvor mail til domænet skal leveresMail leveres til Exchange Online
TXTFritekst – bruges til bekræftelser og politikkerSPF, DMARC og ejerskabsbekræftelse
NSAngiver, hvilke navneservere der styrer domænetPeger på DNS-udbyderen
Typiske DNS-poster i en lille virksomhed

Registrator, DNS-udbyder og webhotel er ikke altid det samme

Mange blander tre roller sammen. Registratoren er den, I har registreret domænet hos. DNS-udbyderen driver de navneservere, der svarer på opslag – det kan være registratoren, webhotellet eller en helt tredje. Webhotellet eller mailtjenesten er der, hvor hjemmesiden og mailen faktisk ligger.

NS-posterne afgør, hvor DNS styres. Hvis de peger på webhotellet, skal ændringer laves dér – også selv om domænet er registreret et andet sted. Det er en almindelig årsag til forvirring, når en ændring „ikke virker“.

Eksempel: Når I flytter mail til Microsoft 365, ændres MX-posten, så nye mails leveres til de nye postkasser. Microsoft anbefaler at oprette brugere og postkasser først og først derefter ændre MX-posten, så mail ikke går tabt i overgangen.

Hvorfor ændringer ikke slår igennem med det samme

Hver DNS-post har en levetid (TTL), der fortæller, hvor længe andre må gemme svaret. Er TTL sat til en time, kan nogle se den gamle værdi i op til en time efter ændringen. Microsoft bruger fx 3600 sekunder (en time) i sin vejledning. Ved planlagte flytninger kan man sænke TTL i god tid før, så skiftet går hurtigere.

Typiske fejl og risici

  • Ingen ved, hvem der har adgang. Login til DNS ligger hos en tidligere medarbejder eller et webbureau, I ikke længere samarbejder med.
  • Ændringer uden plan. En slettet eller forkert MX-post stopper mail; en forkert A-post tager hjemmesiden ned.
  • Dobbelte poster. Fx to SPF-poster, som gør SPF ugyldig.
  • Gamle poster. Poster, der peger på tjenester, I ikke bruger mere, kan i værste fald misbruges, hvis andre overtager adressen.
  • Svag beskyttelse af DNS-kontoen. Adgangen til DNS bør være beskyttet med MFA, fordi den, der kan ændre DNS, kan omdirigere jeres mail.

DNS som sikkerhedslag

DNS bruges også aktivt i sikkerhed: Nogle tjenester filtrerer DNS-opslag og blokerer kendte skadelige domæner, før forbindelsen oprettes. Det er et nyttigt ekstra lag, men erstatter ikke endpointbeskyttelse eller firewall.

Spørgsmål I kan stille

  • Hvor styres vores DNS – og hvem har login?
  • Er login til DNS-udbyderen beskyttet med MFA og knyttet til virksomheden, ikke en person?
  • Har vi en oversigt over vores DNS-poster, og ved vi, hvad hver enkelt bruges til?
  • Hvem godkender og udfører ændringer i DNS – og hvordan rulles en fejl tilbage?

Hvornår giver det mening at få hjælp?

Få hjælp, før I flytter mail, skifter webhotel eller registrator, eller hvis ingen i virksomheden ved, hvem der har adgang til jeres DNS. Vi planlægger gerne ændringerne, så mail og hjemmeside ikke går ned.

Spørgsmål og svar

Hvor ligger vores DNS?

Typisk hos den, der administrerer jeres domæne – men det kan også være webhotellet eller en anden udbyder. NS-posterne viser, hvor DNS styres. Vi kan finde ud af det for jer.

Hvor lang tid tager en DNS-ændring?

Det afhænger af postens TTL – ofte minutter til timer. Indtil den gamle værdi udløber, kan nogle stadig se den.

Kan vi selv se vores DNS-poster?

De fleste poster er offentlige. Vores domænesikkerhedstjek viser de vigtigste for mail og sikkerhed.

Relaterede ord