Syv tegn på, at jeres IT-aftale ikke længere passer til jer

En IT-aftale passer ikke længere, når den beskriver den virksomhed, I var, da den blev skrevet – ikke den, I er i dag. Typiske tegn er regninger for ting, I troede var dækket, support, der ikke følger jeres arbejdstider, ingen fast status på drift og sikkerhed, og kunder eller samarbejdspartnere, der stiller krav, aftalen ikke kan dokumentere. Ét tegn er en anledning til at genforhandle. Flere tegn på én gang er en anledning til at undersøge alternativer.

Kort fortalt

• Det handler sjældent om, at leverandøren er dårlig – oftere om, at virksomheden har ændret sig.
• Tegnene kan som regel løses ved at tilpasse aftalen, før I overvejer at skifte.
• Sikkerhed og ophør bør stå i aftalen, ikke kun i jeres forventninger.

Sådan bruger I listen

Gå tegnene igennem med jeres aftale ved siden af. For hvert tegn: Står det i aftalen? Er det sket inden for det seneste år? Hvem hos jer mærker det? Listen handler om aftalens indhold og omfang. Driftsmæssige faldgruber – som backup, ingen har testet, eller computere, der er sat forskelligt op – har vi samlet i Syv faldgruber i IT-driften.

1. I bliver overrasket af regningerne

Når fakturaer for »ekstraarbejde« jævnligt kommer bag på jer, er det sjældent fordi, nogen snyder. Det er et tegn på, at grænsen mellem det, der er inkluderet, og det, der faktureres særskilt, ikke er tydelig nok for jer.

Spørg: Hvilke opgaver i det seneste halvår er faktureret uden for aftalen – og hvorfor? Er det ting, der sker igen, fx oprettelse af nye medarbejdere eller flytning af udstyr, bør de enten med i aftalen eller have en fast pris.

2. Aftalen beskriver en virksomhed, der ikke findes længere

Flere medarbejdere, hjemmearbejde, en ny afdeling, mobiltelefoner med firmamail, filer flyttet fra en lokal server til Microsoft 365 – hver ændring flytter, hvor arbejdet og risikoen ligger. En aftale, der primært dækker en server og nogle stationære computere, dækker ikke nødvendigvis bærbare computere, telefoner og cloudtjenester.

3. Supporten følger ikke jeres arbejdsdag

Åbner I klokken 7, men supporten først klokken 8? Har I aftenvagter, weekendåbent eller medarbejdere på byggepladsen fra tidlig morgen? Så kan selv en god aftale føles utilstrækkelig, fordi problemerne opstår, når der ikke er nogen at ringe til.

Spørg også til svartider: Hvor hurtigt skal leverandøren reagere, og hvor hurtigt skal problemet være løst? Det er to forskellige ting. Opslaget om SLA forklarer forskellen, og nedetidsberegneren kan give et billede af, hvad en times stilstand betyder for jer.

4. I får kun status, når I selv spørger

Ved I, om alle computere er opdateret, om backuppen kørte i nat, og hvem der har administratoradgang? Hvis svaret kræver en mail til leverandøren, mangler aftalen sandsynligvis en fast rapportering.

SikkerDigitals vejledning om cybersikkerhed i leverandørforhold anbefaler, at aftalen beskriver leverandørens forpligtelser til dokumentation og rapportering, og at sikkerhed er et fast punkt, hvis parterne holder statusmøder. Vores vurdering: For en mindre virksomhed er en kort, fast statusrapport og et årligt møde ofte nok – det vigtige er, at det sker uden, at I skal huske at bede om det.

5. Sikkerheden står ikke i aftalen

Mange aftaler beskriver support og drift udførligt, men siger meget lidt om sikkerhed: Hvem sørger for, at MFA er slået til? Hvem overvåger, at sikkerhedsopdateringer bliver installeret? Hvad gør leverandøren ved en hændelse – og hvornår får I besked?

Det bliver især synligt, når andre begynder at spørge. Styrelsen for Samfundssikkerhed gør opmærksom på, at virksomheder, der ikke selv er omfattet af NIS2, kan blive mødt med sikkerhedskrav, fordi de leverer til en virksomhed, der er. Kan I ikke svare på kundens spørgsmål, fordi jeres IT-aftale ikke beskriver det, er det et tegn. Læs mere i NIS2: er I omfattet – eller leverandør til en, der er?

6. Al viden om jeres IT ligger hos én person hos leverandøren

En fast kontaktperson er en fordel. Men hvis kun én person hos leverandøren kender jeres opsætning, og der ikke findes skriftlig dokumentation, I selv kan se, er I sårbare over for sygdom, ferie og jobskifte – hos leverandøren.

SikkerDigital anbefaler, at aftalen forpligter leverandøren til at levere retvisende og ajourført dokumentation, og at aftalen tager højde for salg, ændret ejerskab eller ophør af leverandørens virksomhed. Spørg, om I kan få en kopi af dokumentationen over jeres netværk, konti og opsætning – se opslaget om IT-dokumentation.

7. I kan ikke se, hvordan I kommer ud igen

Det lyder modsat, men en god aftale beskriver også, hvordan den slutter. SikkerDigital anbefaler, at ophørsbestemmelserne mindst omfatter leverandørens forpligtelser i ophørsperioden, en liste over jeres aktiver hos leverandøren – inklusive backup – og pligt til at bidrage til en smidig overgang med dokumentation og videnoverførsel.

Hvis I ikke ved, om domænet står i jeres navn, eller om I selv har en administratoradgang til Microsoft 365, er I mere afhængige af leverandøren, end aftalen giver indtryk af. Det er ikke nødvendigvis et tegn på, at I skal skifte, men på at aftalen bør suppleres. Se Sådan skifter I IT-leverandør uden at miste data eller adgange for, hvad I bør have styr på.

Genforhandle eller skifte?

De fleste af tegnene kan løses ved at tilpasse aftalen. Vi anbefaler typisk at tage samtalen med den nuværende leverandør først – med konkrete eksempler og en liste over, hvad I har brug for. Det er både billigere og mindre risikabelt end et skifte.

Spørgsmål og svar

Kilder (tjekket oktober 2026): Vejledning: Cybersikkerhed i leverandørforhold (2022) – SikkerDigital · Vejledning om anvendelsesområdet (NIS 2) – Styrelsen for Samfundssikkerhed