Phishing

Hvad angriberen vil opnå

Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) beskriver phishing som forsøg på via mail, sms eller andre kanaler at narre modtageren til en bestemt handling. Handlingen er typisk én af disse:

• Stjæle et login: Linket fører til en falsk loginside, der ligner Microsoft 365. Med adgangskoden kan angriberen læse mail, sende nye phishingmails fra kontoen og finde betalingsoplysninger.
• Installere skadelig software: En vedhæftet fil eller et link starter malware, som kan være første skridt mod ransomware.
• Få jer til at betale: En falsk faktura eller et “nyt kontonummer” fra en leverandør.
• Få oplysninger: Persondata, lønoplysninger eller interne forhold, der kan bruges i et senere angreb.

Typer af phishing

Sådan genkender I phishing

Sikkerdigital.dk og den amerikanske myndighed CISA peger på de samme tegn. Stavefejl var tidligere et godt tegn, men begge advarer om, at kunstig intelligens i dag kan skrive fejlfri og troværdige beskeder. Se derfor efter handlingen, beskeden beder om, mere end sproget.

• Hast eller pres: “inden kl. 14”, “ellers lukkes kontoen”.
• Anmodning om login, koder, betaling eller ændrede kontooplysninger.
• Afsenderadresse, der ligner, men ikke er den rigtige – fx én forskel i stavning. Husk, at en rigtig konto også kan være overtaget.
• Links, hvis adresse ikke passer til afsenderen (hold musen over linket uden at klikke).
• Uventede vedhæftninger, fx “faktura”, “dokument” eller “pakkebesked”.
• Henvendelser i ferier og travle perioder, hvor kolleger, der kan bekræfte, er væk.

Forebyggelse: teknik og vaner

Ingen enkelt foranstaltning stopper al phishing. Myndighederne anbefaler en kombination:

• Faste procedurer for betalinger: Ændrede kontonumre og hastebetalinger bekræftes altid telefonisk via et kendt nummer.
• MFA på alle konti: Gør et stjålet password langt mindre værd. CISA anbefaler phishing-resistent MFA (fx passkeys), fordi nogle phishingsider også kan opsnappe engangskoder.
• Mailfiltrering og afsenderbeskyttelse: Spamfilter, advarsel ved eksterne afsendere og DMARC på jeres eget domæne, så andre har sværere ved at sende i jeres navn.
• Træning med konkrete eksempler: Kort og jævnligt, og med fokus på hvad man gør, når man er i tvivl.
• En kultur, hvor fejl meldes: Sikkerdigital.dk understreger, at det skal være okay at lave fejl. Jo hurtigere et klik meldes, jo mindre skade.

Hvis nogen har klikket

Det vigtigste er at handle hurtigt og uden skyld. Hvis der er indtastet en adgangskode, skal den skiftes med det samme, og IT skal tjekke kontoen for nye regler, ukendte logins og ændrede MFA-metoder. Hvis der er åbnet en fil, så kobl computeren fra netværket og kontakt IT. Hvis der er betalt, så kontakt banken med det samme – og politiet.

Phishing og social engineering – forskellen

Social engineering er den overordnede betegnelse for at manipulere mennesker. Phishing er den mest udbredte form, hvor manipulationen sker via beskeder. Social engineering dækker også fx et opkald fra en falsk supporter eller en person, der dukker op på kontoret. Et angreb, der gætter adgangskoder (brute force), er derimod ikke phishing – det narrer ingen, men prøver sig frem.

Spørgsmål I kan stille

• Har vi en fast procedure for ændrede kontonumre og hastebetalinger – og følges den?
• Har alle medarbejdere MFA på mail og Microsoft 365?
• Ved medarbejderne, hvordan de melder en mistænkelig mail, og hvad der sker bagefter?
• Har vi DMARC på vores domæne, så andre ikke let kan sende mails i vores navn?
• Hvornår har vi sidst talt om phishing med konkrete eksempler?

Hvornår giver det mening at få hjælp?

Få hjælp, hvis I har klikket på et link eller indtastet et login og er usikre på, om kontoen er overtaget – eller hvis I vil have gennemgået mailbeskyttelse, MFA og domæneopsætning samlet. Furesø Data kan tjekke kontoen og opsætningen.

Spørgsmål og svar

Relaterede ord