Sårbarhedsscanning
Automatisk og løbende kontrol af servere, pc'er og netværksudstyr for kendte sikkerhedshuller, fx manglende opdateringer og svage opsætninger.
Kort svar
Sårbarhedsscanning er en automatisk kontrol af jeres IT-udstyr for kendte sikkerhedshuller – typisk dem, der har et CVE-nummer (en offentlig registrering af en sårbarhed). Scanneren finder fx manglende opdateringer, forældede programmer og usikre opsætninger og prioriterer dem efter alvor. Den skal køre løbende og følges op af nogen, der retter fundene. Den adskiller sig fra en penetrationstest, hvor mennesker forsøger at udnytte hullerne.
- ScanUdstyr og systemer kontrolleres for kendte sårbarheder.
- PrioritérKritiske og internetvendte fund først.
- RetOpdatér, ændr opsætning eller udskift udstyr.
- BekræftNy scanning viser, om hullet er lukket.
Hvad en scanning finder
Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) anbefaler, at virksomheder løbende scanner de væsentlige IT-aktiver for kendte sårbarheder – såkaldte CVE’er (Common Vulnerabilities and Exposures). Typiske fund er:
- Manglende sikkerhedsopdateringer i Windows, programmer, routere og firewalls.
- Software, der har nået end of life og ikke længere får rettelser.
- Tjenester, der er åbne mod internettet uden grund.
- Svage opsætninger, fx forældede krypteringsprotokoller.
Sårbarhedsscanning vs. penetrationstest
Scanning er bred og automatisk; en pentest er dyb og manuel. SAMSIK nævner begge som måder at finde huller i cyberforsvaret og anbefaler, at scanninger outsources, hvis kompetencerne ikke findes i huset.
| Sårbarhedsscanning | Penetrationstest | |
|---|---|---|
| Hvad sker der? | Værktøj leder efter kendte svagheder | Specialister forsøger at bryde ind |
| Hvor ofte? | Løbende, fx månedligt eller oftere | Typisk enkeltstående, fx årligt |
| Resultat | Liste over kendte sårbarheder | Dokumentation af hvad der kunne udnyttes |
| Finder | Manglende opdateringer, svage opsætninger | Kombinationer af svagheder og fejl i logik |
| Kræver | Værktøj og nogen, der følger op | Aftalt omfang, tilladelse og specialister |
Opfølgningen er det vigtigste
En scanning uden opfølgning er en liste, der vokser. Det centrale er, at nogen ejer fundene, retter dem i prioriteret rækkefølge og dokumenterer, når noget bevidst ikke rettes (fx fordi et ældre branchesystem kræver det).
Godt at vide: Start med det, der vender ud mod internettet. Et kritisk hul i en VPN-boks eller firewall er langt mere udsat end det samme hul på en intern printer.
Begrænsninger
- Scanneren kender kun kendte sårbarheder. En zero-day finder den ikke.
- Den kan give falske fund og overse udstyr, den ikke kender – derfor skal den have et opdateret overblik over jeres enheder.
- Den tester ikke, om svagheder kan kombineres til et reelt angreb. Det gør en pentest.
Eksempel: En månedlig scanning hos en tandklinik viser, at klinikkens firewall kører en version med en kendt kritisk sårbarhed. IT-leverandøren opdaterer firmwaren samme uge, og næste scanning bekræfter, at hullet er lukket.
Spørgsmål I kan stille
- Scanner vi alle enheder – også netværksudstyr og servere – eller kun pc'er?
- Hvem modtager rapporten, og hvem retter fundene?
- Hvor hurtigt skal kritiske fund være rettet?
- Hvilke systemer kan vi ikke opdatere, og hvordan beskytter vi dem i stedet?
Hvornår giver det mening at få hjælp?
Furesø Data kan hjælpe med at få overblik over jeres udstyr og opsætte løbende kontrol af opdateringer og kendte sårbarheder som en del af IT-driften.
Spørgsmål og svar
Hvor ofte bør vi scanne?
Der findes ikke ét officielt interval for små virksomheder. SAMSIK anbefaler løbende scanning. Vi anbefaler typisk mindst månedligt og hurtigere ved alvorlige, aktivt udnyttede sårbarheder.
Kilder (tjekket 31. oktober 2026)