Sprogmodel
En AI-model, der er trænet på store mængder tekst og kan skrive, opsummere og besvare spørgsmål ved at forudsige, hvilke ord der sandsynligvis kommer næste.
Kort svar
En sprogmodel – ofte kaldet LLM (large language model) – er den AI-motor, der ligger bag værktøjer som Microsoft 365 Copilot og andre chatbots. Den er trænet på store mængder tekst og danner svar ved at beregne, hvilke ord der mest sandsynligt passer i sammenhængen. Det gør den god til at skrive, opsummere og omformulere – men den »ved« ikke, om noget er sandt. Svar skal derfor altid kontrolleres, og I skal vide, hvilke data I giver værktøjet adgang til.
- InstruksBrugeren skriver et spørgsmål eller en opgave (en »prompt«).
- KontekstVærktøjet kan hente dokumenter, mails eller websøgning til svaret.
- Svar dannesModellen skriver det mest sandsynlige svar ud fra instruks og kontekst.
- KontrolEt menneske tjekker fakta, tal og tone, før svaret bruges.
Sådan virker en sprogmodel – kort fortalt
Under træningen har modellen lært mønstre i sprog: hvilke ord og sætninger der hænger sammen, hvordan en mail er bygget op, hvordan et resumé ser ud. Når I stiller et spørgsmål, bygger den svaret op ord for ord ud fra disse mønstre. Den slår ikke op i en database over fakta, medmindre værktøjet omkring den henter oplysninger til den – fx jeres dokumenter eller en websøgning.
Det er derfor vigtigt at skelne mellem modellen og værktøjet. Microsoft beskriver fx Microsoft 365 Copilot som en kombination af store sprogmodeller, indhold i Microsoft 365, som brugeren har adgang til, og de Office-programmer, man arbejder i. Det er værktøjet – ikke modellen – der bestemmer, hvilke data der bruges, og hvor de behandles.
Hvad sprogmodeller er gode til – og hvad de ikke er
Den amerikanske standardiseringsorganisation NIST bruger betegnelsen confabulation (i daglig tale »hallucinationer«) om, at generativ AI kan producere selvsikkert formuleret, men forkert indhold. Microsoft skriver tilsvarende, at svar fra generativ AI ikke er garanteret korrekte, og at brugeren skal bruge sin dømmekraft, før svaret sendes videre.
| Gode til | Svage til |
|---|---|
| Første udkast til mails og tekster | Præcise fakta, tal og datoer |
| Resuméer af lange dokumenter og møder | Juridiske og faglige konklusioner |
| Omformulering og oversættelse | Regnestykker uden kontrol |
| Idéer og struktur | At sige »det ved jeg ikke« |
Eksempel: En medarbejder hos en revisor beder en chatbot om at opsummere reglerne for et fradrag. Svaret lyder overbevisende, men henviser til en regel, der er ændret. Teksten kan bruges som udkast, men indholdet skal kontrolleres i en pålidelig kilde, før det sendes til en kunde.
Databeskyttelse – det vigtigste valg
Det afgørende spørgsmål er ikke, hvilken model der er bedst, men hvor jeres data ender. Gratis forbrugerværktøjer og erhvervsværktøjer har ofte forskellige vilkår for, om indtastninger gemmes og bruges til at træne modellerne. Kopierer en medarbejder en klientsag eller en patientjournal ind i et forbrugerværktøj, kan det være en videregivelse af personoplysninger, som virksomheden ikke har styr på.
For Microsoft 365 Copilot oplyser Microsoft, at prompter, svar og data hentet via Microsoft 365 ikke bruges til at træne de underliggende sprogmodeller, at Copilot kun viser indhold, som brugeren i forvejen har mindst læseadgang til, og at trafik for EU-kunder holdes inden for EU’s datagrænse (EU Data Boundary) – dog med undtagelse af visse tredjepartsmodeller, som administratoren kan vælge til. Det betyder også, at forkerte delingsrettigheder i SharePoint og Teams bliver mere synlige, når Copilot tages i brug.
- Brug værktøjer med erhvervsvilkår og login via virksomhedens konto.
- Beslut, hvilke typer data der ikke må indtastes i AI-værktøjer.
- Ryd op i delinger og adgange, før AI får adgang til jeres dokumenter.
- Beskriv reglerne i en AI-politik.
Krav om AI-færdigheder
EU’s AI-forordning indeholder et krav om AI-færdigheder (artikel 4), som har gældt siden 2. februar 2025. Ifølge Digitaliseringsstyrelsen skal virksomheder og myndigheder, der udbyder eller anvender AI, sikre, at de medarbejdere, der arbejder med systemerne, har tilstrækkelige AI-færdigheder. Loven foreskriver ikke bestemte tiltag; det er op til den enkelte organisation at vurdere, hvad der er tilstrækkeligt i dens sammenhæng.
Sprogmodel, Copilot og automatisering
En sprogmodel er motoren. Copilot er et konkret værktøj, der bruger sprogmodeller sammen med jeres data i Microsoft 365. Automatisering handler om at lade IT udføre faste arbejdsgange – med eller uden AI. Når en sprogmodel indgår i en automatisering, fx til at sortere henvendelser, er kontrol og logning ekstra vigtigt, fordi fejl ikke nødvendigvis bliver set af et menneske.
Spørgsmål I kan stille
- Hvilke AI-værktøjer bruger medarbejderne i dag – også privat oprettede?
- Har vi erhvervsvilkår for de værktøjer, vi bruger, og ved vi, om data bruges til træning?
- Hvilke typer oplysninger må ikke indtastes i AI-værktøjer?
- Hvem kontrollerer AI-genereret indhold, før det sendes til kunder?
- Hvordan sikrer vi, at medarbejderne har de nødvendige AI-færdigheder?
Hvornår giver det mening at få hjælp?
Det giver mening at få hjælp, når I vil tage AI-værktøjer i brug på en kontrolleret måde: med erhvervsvilkår, oprydning i adgange og en AI-politik, som medarbejderne kan forstå. Furesø Data hjælper med opsætning af Microsoft 365 Copilot og med at lave regler for brug af AI.
Spørgsmål og svar
Er det sikkert at bruge ChatGPT eller lignende i virksomheden?
Det afhænger af, hvilken udgave og hvilke vilkår I bruger, og hvilke data der indtastes. Brug erhvervsudgaver med login via virksomheden, læs vilkårene om opbevaring og træning, og hold personoplysninger og fortrolige data ude, medmindre I har vurderet, at det er i orden.
Kan en sprogmodel erstatte en medarbejder?
Den kan tage dele af opgaver – udkast, resuméer, sortering – men den kan ikke tage ansvar for indholdet. Vores vurdering er, at gevinsten for mindre virksomheder typisk ligger i tidsbesparelse på rutineopgaver, ikke i at fjerne menneskelig kontrol.
Forbehold: Opslaget er en generel forklaring, ikke juridisk rådgivning. Kravet om AI-færdigheder står i EU's AI-forordning (artikel 4); Digitaliseringsstyrelsen vejleder om det. Vilkår for AI-værktøjer ændrer sig ofte og skal tjekkes hos leverandøren.
Kilder (tjekket 31. oktober 2026)