IT til foreninger, fonde og haller
Sekretariat, bestyrelse og frivillige skal kunne arbejde sammen – også når folk kommer og går. Vi tager os af computerne, Microsoft 365, mail, Wi-Fi og adgangene, så foreningens data bliver i foreningen.
Når posterne skifter, skal foreningens data blive
Ofte er IT’en bygget op af den, der havde tid. Mailen ligger i en privat indbakke, regnskabet på kassererens computer, og kun én kender adgangen til hjemmesiden. Det går fint, indtil nogen stopper.
Medlems-, booking- og regnskabssystemerne kommer fra jeres leverandører. Resten kan vi tage os af.
Det skal foreningen have styr på
- Fælles postkasser til poster, fx formand og kasserer
- Dokumenter samlet ét sted – ikke på private computere
- Sikker login for alle, der har adgang
- Adgange, der lukkes og overdrages, når nogen stopper
- Gæste-Wi-Fi adskilt fra kontorets net
- Backup af mail og fælles dokumenter

Hvem tager sig af hvad i foreningen?
Vi tager os af den IT-drift, der står i jeres aftale. Systemerne ligger hos de leverandører, I allerede har – og vi hjælper med at finde ud af, hvor en fejl hører hjemme.
Foreningen bestemmer selv, hvem der må se medlemsoplysninger, og har ansvaret for sine regler om dem. Se vores generelle ansvarsfordeling.
Det, der fylder forskelligt fra forening til forening
Fundamentet er det samme. Men vægten ligger forskellige steder, så vi starter med at se på, hvordan I arbejder.
Foreninger og fonde
Bestyrelse og sekretariat deler referater, regnskaber og ansøgninger. Dokumenterne skal ligge samlet, og adgange skal kunne gives og fjernes, når bestyrelsen skifter.
Boligforeninger og kirker
Få faste medarbejdere og mange, der skal have besked. Fælles postkasser, sikker mail og styr på, hvem der må se hvad. Har I en ekstern administrator, aftaler vi, hvem der gør hvad.
Haller og træningscentre
Reception, booking, adgangskontrol og Wi-Fi til medlemmer og gæster – ofte med åbent tidligt og sent. Gæstenettet skal holdes adskilt fra kontorets computere og udstyret.
Vil I samle dokumenterne ét sted, kan I læse mere om Teams og SharePoint.
Fra første gennemgang til en almindelig hverdag
Vi lægger arbejdet, så det passer med foreningens hverdag – gerne i god tid før et bestyrelsesskifte eller en ny sæson.
- 1
Gennemgang
Computere, netværk, Wi-Fi, mail, adgange og de systemer, I bruger. Gennemgangen er gratis.
- 2
Plan
Hvem leverer hvad, hvad skal ændres, og hvad koster opstarten.
- 3
Opstart
Klargøring, fælles postkasser, egne logins og flytning af dokumenter – efter det aftalte.
- 4
Hverdag
Support og løbende drift efter den pakke, I har valgt.
Det afklarer vi ved opstarten
- Hvem har i dag adgang til mail, domæne, hjemmeside og systemer?
- Ligger foreningens mail eller dokumenter i private konti eller på private computere?
- Hvilke systemer bruger I til medlemmer, booking og regnskab – og hvem leverer dem?
- Hvem skal have eget login, og hvilke poster skal have en fælles postkasse?
- Hvordan overdrager I adgange, når nogen stopper?
Hvad koster en IT-aftale til jeres forening?
Beregneren er den samme som på vores prisside. Prisen gælder pr. bruger pr. måned, ekskl. moms – en bruger er en person med eget login, også når det er en frivillig.
- Med i beregningenPakke, faste aftaler, tilvalg og licenser
- I tilbuddetOpstart, klargøring, fælles postkasser og flytning af dokumenter
- Ikke medMedlems-, booking- og regnskabssystemer, adgangskontrol og internet – dem betaler I til jeres leverandører
Vælger I “Få et samlet tilbud” i beregneren, følger jeres valg med kontaktformularen nederst på siden.
Sådan kan et forløb i en forening se ud
Kun dem, der arbejder med foreningens mail, dokumenter eller computere. Prisen er pr. bruger, så vi gennemgår sammen med jer, hvem der har brug for hvad.
Ligger mail og dokumenter i foreningens eget Microsoft 365, bliver de i foreningen. Vi lukker den gamle adgang og giver den nye formand adgang til det, der hører til posten. Ligger data i private konti, hjælper vi med at flytte dem – det prissættes i tilbuddet.
Nej. Systemet kommer fra jeres leverandør. Vi tager os af computerne, netværket og adgangene, som systemet bruges fra, og hjælper med at finde ud af, om en fejl ligger hos os eller hos leverandøren.
Ja. Vi sætter et gæstenet op, der er adskilt fra kontorets computere, printere og udstyr. Opsætningen prissættes i tilbuddet. Løbende drift kan ske med en netværksserviceaftale.
Nej, ikke alene. Vi tager os af IT-delen – adgangsstyring, opdateringer, kryptering, backup og dokumentation af IT-miljøet efter jeres pakke. Foreningen har fortsat ansvaret for sin behandling af personoplysninger, fx medlemsoplysninger, databehandleraftaler og interne retningslinjer. Læs mere om GDPR og compliance.
Brugersupport på telefon, mail og chat har vi på hverdage 8–16 fra Pro-pakken, og konsulentbesøg aftales på hverdage 8–17. Opstår noget om aftenen, kan I oprette en sag, som vi tager i vores åbningstid.
Den løbende månedspris for pakken pr. bruger, de faste aftaler og de tilvalg og licenser, I vælger – ekskl. moms. Opstart, klargøring og installationer prissættes i tilbuddet. Medlems-, booking- og regnskabssystemer, adgangskontrol og internet er ikke med. Over 100 brugere og ved større netværk giver vi et specifikt tilbud.
Vi svarer normalt inden for 4 timer. Brugersupport på telefon, mail og chat indgår fra Pro-pakken på hverdage kl. 8–16.
Lad os gennemgå foreningens IT
Fortæl kort om foreningen – hvor mange der bruger IT, og hvem der har adgangene i dag – så tager vi en snak om jeres opsætning og det, I gerne vil have styr på.

