Cookies og jeres privatliv

Furesø Data ApS bruger nødvendige cookies, så hjemmesiden virker. Siger I ja, bruger vi også cookies og lignende teknologier til statistik og markedsføring. Så behandler Google og WPMU DEV oplysninger om jeres besøg – fx hvilke sider I ser, jeres enhed og et tilfældigt id – og Google kan bruge dem til egne formål. I kan altid ændre eller trække jeres valg tilbage under "Cookieindstillinger" nederst på siden. Læs cookiepolitikken.

Sikkerhed

Malware

Fællesbetegnelse for software, der er lavet til at skade – fx virus, orme, trojanere, spyware og ransomware.

Også kaldt: skadelig software, ondsindet kode, ondsindet software

Kort svar

Malware er en fællesbetegnelse for software, der bevidst er lavet til at skade – stjæle data, overvåge, give en angriber adgang eller ødelægge og kryptere filer. Virus, orme, trojanere, spyware og ransomware er alle typer af malware. Malware kommer typisk ind via vedhæftede filer og links i phishing, falske downloads eller sårbarheder i programmer, der ikke er opdateret.

Typer af malware

NIST definerer malware som software eller firmware, der udfører uautoriserede handlinger med skadelig effekt på et systems fortrolighed, integritet eller tilgængelighed. I hverdagen bruges “virus” ofte om alt, men der er forskel på typerne – især på, hvad de vil:

TypeHvad den gør
VirusHæfter sig på filer eller programmer og spreder sig, når de åbnes
OrmSpreder sig selv mellem computere via netværket
TrojanerLigner et nyttigt program, men åbner for skadelige funktioner
Spyware og infostealereOpsnapper adgangskoder, cookies og andre oplysninger
RansomwareKrypterer data og kræver løsesum; stjæler ofte data først
De mest almindelige typer

Sådan kommer malware ind

De mest almindelige veje ind i en lille virksomhed er velkendte. Sikkerdigital.dk fremhæver, at de fleste infektioner skyldes manglende viden og utilsigtede fejl hos medarbejderne – ikke avancerede angreb.

  • Vedhæftede filer og links i phishingmails, fx en falsk faktura eller pakkebesked.
  • Falske downloads, fx et gratis program, en “opdatering” eller en PDF-læser fra en ukendt side.
  • Sårbarheder i styresystem, browser, Office eller netværksudstyr, der ikke er opdateret. Se zero-day og opdatering.
  • Makroer i Office-dokumenter fra ukendte afsendere.
  • USB-nøgler og andre medier af ukendt oprindelse.

Eksempel: En medarbejder downloader det, der ligner en fakturaviewer. I stedet installeres et program, der opsnapper adgangskoder gemt i browseren. Et par dage senere bliver der logget ind på virksomhedens Microsoft 365 fra udlandet.

Malware er ofte første skridt

Mange alvorlige angreb starter med en lille, stille infektion. Styrelsen for Samfundssikkerhed skriver, at den indledende kompromittering ved ransomware ofte sker med andre typer malware, så tegn på malware kan være et ransomwareangreb under opbygning. Derfor skal en malware-alarm tages alvorligt, også når antivirus melder, at filen er “fjernet”.

Beskyttelse i flere lag

Ingen enkelt foranstaltning stopper al malware. Myndighederne anbefaler det samme grundlag:

  • Opdatér styresystem, programmer og udstyr løbende.
  • Brug endpointbeskyttelse på alle computere og servere – antivirus, firewall og gerne EDR.
  • Lad medarbejdere arbejde uden administratorrettigheder, så malware ikke uden videre kan installere sig.
  • Begræns eller bloker makroer i dokumenter fra internettet.
  • Filtrér mail for skadelige vedhæftninger og links.
  • Tag backup, så data kan gendannes, hvis malware ødelægger dem.

Vær opmærksom: Hvis I har mistanke om malware: Kobl computeren fra netværket (træk kablet, slå Wi-Fi fra), men sluk den ikke uden aftale med IT – det kan slette spor, der er vigtige for at forstå angrebet.

Typiske misforståelser

  • “Mac får ikke virus.” Der findes også malware til Mac, telefoner og Linux. Opdateringer og beskyttelse er vigtige på alle platforme.
  • “Antivirus fandt den og fjernede den, så alt er fint.” Det kan være rigtigt, men det bør undersøges, hvordan den kom ind, og om andet er sluppet igennem.
  • “Vi er for små til at være et mål.” Meget malware spredes bredt og automatisk og rammer, hvor der er et hul – uanset virksomhedens størrelse.

Spørgsmål I kan stille

  • Har alle computere og servere aktiv beskyttelse, og bliver advarsler set af nogen?
  • Har medarbejderne administratorrettigheder på deres computere?
  • Hvor hurtigt installeres sikkerhedsopdateringer – også på netværksudstyr?
  • Ved medarbejderne, hvad de skal gøre, hvis de tror, de har åbnet noget skadeligt?

Hvornår giver det mening at få hjælp?

Kontakt jeres IT-partner straks, hvis en computer opfører sig mærkeligt, eller antivirus har fundet noget. Furesø Data kan undersøge enheden og vurdere, om andet er berørt.

Spørgsmål og svar

Kan Mac-computere få malware?

Ja. Der findes også malware til Mac. Opdateringer og beskyttelse er vigtige på alle platforme.

Hvad gør vi, hvis vi tror, en computer er ramt?

Afbryd computeren fra netværket, og kontakt jeres IT-partner med det samme. Lad være med selv at forsøge at rense den eller slukke den uden aftale, da spor kan gå tabt.

Er malware og virus det samme?

En virus er én type malware. Malware er fællesbetegnelsen, der også dækker orme, trojanere, spyware og ransomware.

Forbehold: Teksten er en generel forklaring. Ingen beskyttelse kan forhindre al malware; ved mistanke om infektion bør en fagperson vurdere enheden.

Relaterede ord