Cookies og jeres privatliv

Furesø Data ApS bruger nødvendige cookies, så hjemmesiden virker. Siger I ja, bruger vi også cookies og lignende teknologier til statistik og markedsføring. Så behandler Google og WPMU DEV oplysninger om jeres besøg – fx hvilke sider I ser, jeres enhed og et tilfældigt id – og Google kan bruge dem til egne formål. I kan altid ændre eller trække jeres valg tilbage under "Cookieindstillinger" nederst på siden. Læs cookiepolitikken.

AI og automatisering

AI-politik

Virksomhedens regler for, hvilke AI-værktøjer medarbejderne må bruge, til hvad, og hvilke data der må indtastes.

Også kaldt: retningslinjer for AI, politik for kunstig intelligens, AI-retningslinjer, regler for brug af ChatGPT og Copilot

Kort svar

En AI-politik er virksomhedens skriftlige regler for brug af kunstig intelligens – fx ChatGPT, Copilot og AI-funktioner i andre programmer. Den beskriver, hvilke værktøjer der er godkendt, hvilke data der må og ikke må indtastes, hvordan resultater skal kontrolleres, og hvem der har ansvaret. Formålet er at få gavn af AI uden at lække fortrolige oplysninger eller træffe beslutninger på forkerte svar. Politikken bør hænge sammen med jeres IT-politik og GDPR-arbejde.

Hvad en AI-politik typisk dækker
  1. Godkendte værktøjerHvilke AI-tjenester må bruges – og med hvilken konto?
  2. DataHvad må aldrig indtastes, og hvad må kun bruges i godkendte værktøjer?
  3. Kontrol af resultaterFaktatjek, kildeangivelse og menneskelig godkendelse.
  4. Ansvar og træningHvem ejer politikken, og hvordan klædes medarbejderne på?

Hvorfor en AI-politik

Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) peger på to hovedrisici ved virksomheders brug af AI-chatbots: Oplysninger, der sendes til en offentlig chatbot, kan misbruges, og når de er sendt, har man reelt ikke længere kontrol over dem. Samtidig er svarene ikke altid korrekte – chatbots kan præsentere forkerte oplysninger som fakta.

SAMSIK anbefaler, at organisationer fastlægger, hvilke medarbejdere der må indtaste fortroligt indhold, persondata eller kildekode i chatbots, tjekker vilkårene for de tjenester, der overvejes, og informerer medarbejderne om rammerne.

Det bør politikken indeholde

  • Godkendte værktøjer: Fx Microsoft 365 Copilot med arbejdskonto – og hvilke gratis forbrugertjenester der ikke må bruges til arbejde.
  • Dataregler: Hvad der aldrig må indtastes (fx CPR-numre, helbredsoplysninger, kundefortrolige dokumenter), og hvad der kun må bruges i godkendte værktøjer.
  • Kvalitetskontrol: Resultater skal kontrolleres af et menneske før brug. SAMSIK anbefaler at kontrollere AI-genereret indhold mod andre kilder.
  • Gennemsigtighed: Hvornår skal det oplyses over for kunder, at AI er brugt?
  • Automatisering og agenter: Hvilke handlinger må en AI-agent udføre uden menneskelig godkendelse?
  • Ansvar: Hvem godkender nye værktøjer, og hvem besvarer spørgsmål?
  • Træning: Hvordan medarbejderne lærer at bruge AI forsvarligt.

Eksempel: Et advokatkontor tillader Copilot med medarbejdernes arbejdskonti til udkast og opsummering af interne dokumenter, men forbyder at indsætte klientoplysninger i gratis chattjenester. Alle udkast til klienter skal gennemlæses af en advokat, før de sendes.

Regler, der spiller ind

EU’s AI-forordning, artikel 4: Ifølge Europa-Kommissionen gælder kravet om AI-færdigheder (AI literacy) for udbydere og brugere (idriftsættere) af AI-systemer fra 2. februar 2025. Bestemmelsen blev ændret i 2026, så der ikke længere kræves et bestemt “tilstrækkeligt” niveau, men forpligtelsen består. Nationale markedsovervågningsmyndigheder fører tilsyn fra 2. august 2026.

GDPR: Indtastes persondata i et AI-værktøj, er det en behandling af personoplysninger, og de almindelige regler gælder. Datatilsynet har en skabelon til konsekvensanalyse ved AI og driver sammen med Digitaliseringsstyrelsen en regulatorisk sandkasse.

Kontrakter: Fortrolighedsaftaler med kunder kan forbyde at dele deres oplysninger med tredjepartstjenester.

Vær opmærksom: Brug af en AI-tjeneste kan kræve en databehandleraftale, hvis der indgår persondata. Tjek leverandørens vilkår, før værktøjet godkendes.

AI-politik vs. IT-politik

En IT-politik dækker den samlede brug af IT – adgangskoder, enheder, mail og data. AI-politikken er en uddybning for et område, der ændrer sig hurtigt. Mange små virksomheder kan med fordel have AI-reglerne som et afsnit i IT-politikken, så længe de er konkrete og opdateres.

Spørgsmål I kan stille

  • Hvilke AI-værktøjer bruger medarbejderne allerede i dag – også uden at have spurgt?
  • Hvilke oplysninger må under ingen omstændigheder indtastes i AI-værktøjer?
  • Har vi et godkendt værktøj, så medarbejderne ikke søger mod gratis tjenester?
  • Hvem kontrollerer, at AI-genererede tekster er korrekte, før de sendes ud?
  • Hvordan sikrer vi, at medarbejderne har de nødvendige AI-færdigheder?

Hvornår giver det mening at få hjælp?

Furesø Data hjælper med at udarbejde en AI-politik, der passer til jeres værktøjer og opsætning i Microsoft 365, og kan forklare, hvordan fx Copilot håndterer jeres data.

Spørgsmål og svar

Er en AI-politik et lovkrav?

Der er ikke et generelt krav om en skriftlig AI-politik. Men AI-forordningens krav om AI-færdigheder og GDPR’s krav om sikker behandling er lettere at leve op til, når reglerne er skrevet ned.

Hvor ofte skal politikken opdateres?

AI-værktøjer og regler ændrer sig hurtigt. Vi anbefaler typisk en gennemgang mindst én gang om året og ved nye værktøjer.

Forbehold: Teksten er en generel forklaring og ikke juridisk rådgivning. Reglerne om AI-færdigheder står i EU's AI-forordning (forordning (EU) 2024/1689, artikel 4, som ændret i 2026); regler om persondata følger af GDPR.

Relaterede ord