Cloud

Hvad gør noget til cloud?

Den amerikanske standardiseringsorganisation NIST beskriver cloud som adgang via netværket til en fælles pulje af computerressourcer, der kan tages i brug og frigives hurtigt – typisk som selvbetjening, og med betaling efter forbrug. Datatilsynet bruger samme grundtanke: ressourcen leveres ikke som et produkt med en levetid, men som en service med kvalitetskriterier, som leverandøren skal leve op til.

I praksis betyder det, at I ikke køber en maskine, men en ydelse. Kapaciteten kan skrues op og ned, og leverandøren står for den fysiske drift: strøm, køling, adgangskontrol til bygningen og udskiftning af defekte diske.

• SaaS (Software as a Service): færdige programmer, fx Microsoft 365 eller et økonomisystem i browseren. Se SaaS.
• PaaS (Platform as a Service): en platform, hvor man kan afvikle egne programmer uden at drive styresystemet. Bruges sjældent direkte af mindre virksomheder.
• IaaS (Infrastructure as a Service): lejede, virtuelle servere, netværk og lagerplads. Se virtualisering.

Ansvaret er delt – men aldrig væk

Den mest udbredte misforståelse er, at »det ligger i skyen, så leverandøren tager sig af det«. Microsoft beskriver det som en model for delt ansvar: Jo mere færdig tjenesten er, jo mere overtager leverandøren. Men uanset model beholder kunden ansvaret for data, for de enheder, der bruges til at logge på, for brugerkonti og for adgangsstyring som fx MFA.

Hvad cloud ændrer i hverdagen

For en virksomhed med 5–50 medarbejdere betyder cloud typisk færre fysiske servere på kontoret, adgang til mail og filer fra alle steder og faste månedlige udgifter i stedet for store investeringer hvert femte år. Til gengæld bliver internetforbindelsen og login kritiske: Når alt ligger online, er en stjålet adgangskode mere værd for en angriber end en stjålet bærbar.

• Adgang: Login med MFA og regler for, hvilke enheder der må bruges, bliver det vigtigste værn.
• Internet: Uden forbindelse arbejder I ikke. Overvej, hvad I gør, hvis linjen er nede i en dag.
• Leverandørafhængighed: Data og opsætning skal kunne flyttes, hvis I skifter tjeneste.
• Persondata: Når en cloudtjeneste behandler personoplysninger for jer, er leverandøren databehandler, og I skal have en databehandleraftale.

Cloud, server og virtualisering – forskellen

En server er en rolle: en computer, der leverer tjenester til andre. Virtualisering er teknikken, der lader én fysisk maskine køre flere virtuelle servere. Cloud er leveringsformen: I lejer kapaciteten hos en leverandør i stedet for at eje den. En virtuel server kan derfor både stå i jeres eget serverrum og hos en cloudleverandør – det er stadig en server, der skal opdateres og have backup.

Hvornår cloud ikke er det oplagte valg

Nogle branchesystemer kræver en lokal server, fx fordi de styrer udstyr på stedet, eller fordi leverandøren ikke understøtter drift i et datacenter. Store mængder data, der flyttes dagligt, kan også gøre en ren cloudmodel upraktisk. Mange mindre virksomheder ender derfor med en blanding: Microsoft 365 til mail og filer og en lokal eller lejet server til et enkelt system.

Spørgsmål I kan stille

• Hvilke af vores data ligger i cloud i dag, og hvem har adgang til dem?
• Tager tjenesten backup af vores data – og kan vi selv gendanne en enkelt fil fra for tre måneder siden?
• Hvor opbevares og behandles data geografisk, også når leverandøren yder support?
• Hvordan får vi vores data ud igen, hvis vi skifter leverandør?
• Har vi en databehandleraftale med de cloudtjenester, der behandler personoplysninger?

Hvornår giver det mening at få hjælp?

Det giver mening at få hjælp, når I overvejer at flytte en server eller et fildrev til cloud, eller når I er i tvivl om, hvem der står for backup og adgange i de tjenester, I allerede bruger. Furesø Data driver både cloudtjenester og servere og kan gennemgå, hvad der giver mening at flytte – og hvad der bør blive.

Spørgsmål og svar

Relaterede ord