fbpx Skip to content

Jeg kan ikke sende og modtage mails

Sådan løser du problemer med at sende og modtage mails på din computer

Hvis du ikke kan sende eller modtage mails fra din computers mail program (eksempelvis Outlook, Windows Mail, Thunderbird, Apple Mail etc.) kan en af følgende scenarier være årsagen:

  1. Din computer er ikke forbundet til internettet
  2. Adgangskoden til din mailopsætning er blevet ændret
  3. Der er fejl i konfigurationen af mailserver, porte eller krypteringsprotokol
  4. Din mail konto er blevet spærret af udbyderen
  5. Problemer på mailserveren
  6. Manglende software opdateringer
  7. Firewall eller antivirus blokeringer
  8. Postkassen pladskvote er overskredet
  9. Serverens ip-adresse er blevet blacklisted
  10. Forkerte DNS-indstillinger forhindre computeren i at forbinde til mailserveren

1. Din computer er ikke forbundet til internettet

Hvis din computer ikke er forbundet til internettet kan dit mailprogram ikke hente mails og vil komme med en fejlmeddelese. Vi oplever ofte brugere der ikke når, at opdage, at de mangler internetforbindelse før de kontakter os for, at få hjælp til at løse deres mailproblem. Vær derfor altid opmærksom på om du har internetforbindelse på den computer du forsøger, at hente mails på. Du kan eksempelvis starte med at besøge en hjemmeside for at teste om der er forbindelse til internettet.

Når din computer er forbundet til internettet er det en god ide at genstarte mail programmet og forsøge at hente nye mails igen.

2. Adgangskoden til din mailopsætning er blevet ændret

Hvis adgangskoden til din mail postkasse er blevet ændret eller nulstillet vil dit mail program fejle når det forsøger at hente og sende mails. Din mailserver kan også blokerer forbindelsen hvis du forsøger, at forbinde for mange gang med en forkert kode.

Kan du ikke huske koden eller har din mailudbyder blokeret din postkasse skal du nulstille din kode i postkassens kontrolpanel og indtaste den nye kode på de enheder der skal hente mails fra mailserveren.

Har du en enhed liggende som du ikke opdaterer mail konfigurationen på, kan du risikere, at enheden er årsag til, at din postkasse straks efter opdatering af kode bliver blokeret igen.

3. Der er fejl i konfigurationen af mailserver, porte eller krypteringsprotokol

Hvis der er fejl i konfigurationen af din mailkonto skal du kontrollere dine indstillinger med udbyderens indstillinger og det specifikke mail program. Der kan være forskel på hvilke porte og krypteringscertifikater der kan anvendes i dit mail program, men også i den specifikker version af dit mail program. Vær også opmærksom hvilken mail protokol din mail udbyder anvender. Eksempelvis POP3, IMAP eller Exchange.

4. Din mail konto er blevet spærret af udbyderen

Din mailudbyder kan spærre for din mailkonto hvis der er forsøg på angreb, misbrug eller spam. I de fleste tilfælde kan kontoen åbnes igen ved at opdatere adgangskoden i postkassens kontrolpanel.

5. Problemer på mailserveren

Hvis årsagen til, at du ikke kan sende og modtage e-mails ligger på udbyderens server er der ikke meget andet du kan gøre end at afvente til fejlen er løst. Hvis du har adgang til en web baseret udgave af postkassen kan du forsøge at logge ind her, for at sende eller modtage e-mails. Du kan orientere dig på udbyderens statusside for, at følge udbedringen af problemet.

6. Manglende software opdateringer

Da konfigurationen af mail programmet kan være afhængig af, at du anvender den nyeste software version, kan årsagen til at du ikke kan modtage og sende post være at du mangler at hente og installere de seneste opdateringer til din mail klient. Sørg for at både dit styresystem og alle programmer og tilføjelser er installeret og genstart din computer, før du igen forsøger at modtage og sende post.

7. Firewall eller antivirus blokeringer

Hvis du ikke kan modtage og sende mails, kan årsagen være at din firewall eller dit antivirus program blokerer for dit mail program eller port. Du kan nulstille din firewall og fjerne antivirus programmets blokeringer hvorefter de mail program bør virke igen.

8. Postkassen pladskvote er overskredet

De fleste postkasser er udstyret med pladskvote som begrænser hvor meget data der kan opbevares i postkassen. Hvis din pladskvote er nået kan du typisk købe mere plads hos din mail udbyder. Alternativt kan eksportere dine mails til eksempelvis en PST fil hvis du anvender Outlook eller anvende et eksport program til at eksportere din mails til et filarkiv. Du kan herefter slette alle eller dele af dine mails for, at frigøre plads.

9. Serverens ip-adresse er blevet blacklisted

Hvis mailserverens ip-adresse er blevet blacklisted betyder det at en eller flere udbyder af domæneovervågningstjenester har fået en indberetning på at domænet eller ip-adressen misbruges til ondsindede angreb eller udsendelse af spam. Dette kan være tilfældet hvis domænet eller ip-adressens server er under angreb eller at hackere allerede er inde på serveren.

Er du selv ansvarlig for it-sikkerheden på din mailserver bør du tage kontakt til en cybersikkerhedsekspert. Kontakt din mailudbyder hvis du er i tvivl om hvad du skal gøre.

10. Forkerte DNS-indstillinger forhindre computeren i at forbinde til mailserveren

Er der fejl i DNS-indstillingerne på din computer, i dit netværksudstyr eller på mailudbyderens DNS opsætning kan du også opleve problemer med at modtage og sende mails. Du kan også opleve at du eksempelvis kun kan sende, men at du ikke kan modtage.

Lad en it-ekspert gennemgå din opsætning for at sikre en holdbar løsning.

Opsummering på løsninger og forklaringer på problemer med at sende og modtage mails

Hvis ovenstående viden ikke har løst dit problem med at sende eller modtage mail er du velkommen til at række ud til os, så vil en af vores eksperter hjælpe dig med at løse dit problem. Du kan kontakte os på support@furesoedata.dk eller ringe på telefon 60 70 20 16. Vi glæder os til at hjælpe dig!

Hvad er DNS?

DNS (Domain Name System) er et system, der oversætter menneskelæsbare domænenavne (såsom www.eksempel.dk) til maskinlæsbare IP-adresser (såsom 192.0.2.1), som computere bruger til at identificere hinanden på nettet. DNS fungerer som internettets telefonbog, hvor det hjælper med at finde den rigtige IP-adresse for et givet domænenavn, så brugerne kan få adgang til websites og andre online ressourcer ved hjælp af nemt huskbare navne.

Sådan fungerer DNS:

  1. Domænenavn forespørgsel:
    • Når en bruger indtaster et domænenavn i deres webbrowser, sender computeren en forespørgsel til en DNS-server for at finde den tilhørende IP-adresse.
  2. DNS-server:
    • DNS-serveren modtager forespørgslen og søger efter den IP-adresse, der er knyttet til domænenavnet. Hvis DNS-serveren ikke har den nødvendige information i sin cache, videresender den forespørgslen til en højere niveau DNS-server.
  3. DNS-opsætning:
    • DNS er struktureret hierarkisk med forskellige niveauer af servere:
      • Root DNS-servere: Øverste niveau i DNS-hierarkiet, som peger på Top Level Domain (TLD) DNS-servere (f.eks. .com, .dk).
      • TLD DNS-servere: Peger på autoritative DNS-servere for specifikke domæner (f.eks. google.com).
      • Autoritative DNS-servere: Indeholder den endelige IP-adresse information for specifikke domænenavne.
  4. Svar til brugeren:
    • Når den autoritative DNS-server har fundet den korrekte IP-adresse, sendes denne information tilbage gennem kæden af DNS-servere til brugerens computer.
    • Computeren bruger derefter IP-adressen til at oprette forbindelse til den ønskede server og hente webindholdet.

Typer af DNS-poster:

  • A (Address) Record: Maps a domain name to an IPv4 address.
  • AAAA Record: Maps a domain name to an IPv6 address.
  • CNAME (Canonical Name) Record: Maps a domain name to another domain name (alias).
  • MX (Mail Exchange) Record: Specifies mail servers for handling email traffic for the domain.
  • NS (Name Server) Record: Specifies the DNS servers for the domain.
  • TXT Record: Contains text information for various purposes, such as email validation.

DNS er en kritisk komponent i internettets infrastruktur, der muliggør brugervenlig navigation ved at tillade brug af nemme navne i stedet for numeriske IP-adresser.

Hvad er en ip-adresse?

En IP-adresse (Internet Protocol-adresse) er en unik identifikator, der tildeles hver enhed, der er forbundet til et netværk, der bruger Internet Protocol til kommunikation. IP-adressen fungerer som en slags “adresse”, der gør det muligt for enheder at finde og kommunikere med hinanden over internettet eller andre IP-baserede netværk. Der er to hovedtyper af IP-adresser: IPv4 og IPv6.

IPv4 (Internet Protocol version 4)

  • Format: Består af fire oktetter (8-bit tal), som hver kan have en værdi mellem 0 og 255, adskilt af punkter. For eksempel: 192.168.0.1
  • Antal adresser: IPv4-adresser tilbyder omkring 4,3 milliarder unikke adresser (2^32).

IPv6 (Internet Protocol version 6)

  • Format: Består af otte grupper af fire hexadecimale cifre, adskilt af kolon. For eksempel: 2001:0db8:85a3:0000:0000:8a2e:0370:7334
  • Antal adresser: IPv6-adresser tilbyder en meget større adresseplads med omkring 340 undecillion (3.4 x 10^38) unikke adresser (2^128).

Typer af IP-adresser

  1. Private IP-adresser:
    • Bruges inden for private netværk (såsom hjemmenetværk eller lokale netværk).
    • Ikke-routable på internettet.
    • Eksempler: 192.168.0.0 – 192.168.255.255, 10.0.0.0 – 10.255.255.255
  2. Offentlige IP-adresser:
    • Tildeles enheder, der er forbundet direkte til internettet.
    • Routable på internettet.
    • Hver enhed, der kommunikerer direkte med internettet, skal have en unik offentlig IP-adresse.
  3. Dynamiske IP-adresser:
    • Tildeles midlertidigt af en DHCP-server (Dynamic Host Configuration Protocol).
    • Adressen kan ændre sig over tid, når enheden forbinder til netværket.
  4. Statisk IP-adresse:
    • Tildeles permanent til en enhed.
    • Adressen ændrer sig ikke over tid og bruges ofte til servere og andre enheder, der kræver en konstant adresse.

IP-adresser er afgørende for routing af data over internettet, idet de angiver, hvor data skal sendes til og fra, og sikrer, at information når den rette destination.

Hvad er en krypteringsprotokol?

Når du sender og modtager e-mails anvendes en krypteringsprotokol til at kryptere e-mail trafikken for at andre ikke kan opsnappe de informationer som sendes og modtages. Der findes flere forskellige krypteringsprotokoller til e-mail, herunder:

SSL/TLS (Secure Sockets Layer/Transport Layer Security): Disse protokoller bruges til at sikre forbindelsen mellem e-mail-klienten og e-mail-serveren samt mellem e-mail-servere. TLS er efterfølgeren til SSL og er den mest anvendte protokol i dag. Det sikrer, at dataene krypteres under overførslen.

PGP (Pretty Good Privacy): PGP bruges til at kryptere indholdet af e-mails. Det benytter en kombination af symmetrisk kryptering og asymmetrisk kryptering. Brugeren opretter et nøglepar bestående af en offentlig nøgle og en privat nøgle. Den offentlige nøgle bruges til at kryptere e-mailen, som kun kan dekrypteres med den tilhørende private nøgle.

S/MIME (Secure/Multipurpose Internet Mail Extensions): S/MIME er en standard for e-mailkryptering og signering baseret på asymmetrisk kryptering. Det bruger digitale certifikater til at sikre autenticiteten af afsenderen og integriteten af meddelelsen. Ligesom PGP, bruger S/MIME offentlige og private nøgler til kryptering og dekryptering af e-mails.

STARTTLS: Dette er en kommando, der opgraderer en eksisterende, ukrypteret forbindelse til en krypteret (TLS/SSL) forbindelse. Det bruges ofte i e-mailoverførsler for at sikre, at dataene ikke sendes i klar tekst.

Jonas Boutrup har over 15 års erfaring inden for it-branchen samt en kandidatgrad fra Copenhagen Business School i it-management and business economics (Cand.merc.it.). Til hverdag driver han Furesø Data. Jonas har stor erfaring med digitalisering af forretningsprocesser. Derudover arbejder han med fokus på at identificere og hjælpe virksomheder med øget udnyttelse af it-udstyr og it-systemer.